Bagning med olivenolie – sådan erstatter du smør med olivenolie

Bagning med olivenolie fra Oliviers & Co

Vi elsker god olivenolie og bruger den til alle vores måltider – også når vi bager. Olivenolie er nem at bruge i noget nær al slags bagværk, og så bidrager den med velsmag, saftig konsistens og sprødhed.

God ekstra jomfru olivenolie er så uendeligt meget mere end blot et fedtstof. Men olivenolie er også en ren planteolie, og derfor en af de sundeste og mest klima-venlige fedstoffer at bruge i den daglige madlavning og bagning.

Her får du vores tips til bagning med olivenolie og til, hvordan du erstatter smørret i din bagning med olivenolie. Omregningstabellen fra smør til olivenolie finder du nederst.

Er du på udkig efter en god olivenolie til bagning, kan du finde vores udvalg af klassiske olivenolier her

Opskrift på focaccia med olivenolie fra Oliviers & Co

Sådan erstatter du smør med olivenolie

Vælg altid en ekstra jomfru olivenolie af høj kvalitet. Olivenolien skal være relativt frisk og velsmagende – ellers risikerer du, at al den tid, energi og omhyggelighed, du har lagt i dit hjemmebag, er spildt. Læs mere her om, hvordan du vælger en god olivenolie her.

I langt de fleste bageopskrifter kan olivenolie helt erstatte smørret, særligt i opskrifter på brød, tærter og skærekager. Undtagelserne er bageopskrifter, hvor det er vigtigt, at:

1) smørret beholder sin faste konsistens, fx i butterdej (det siger næsten sig selv :-), småkager med højt indhold af smør og til remonce eller glasering.

2) kagens konsistens afhænger af, at større mængder smør og sukker er pisket luftigt.

Når du erstatter smør med olivenolie, skal du bruge lidt mindre olivenolie end smør. Smør indeholder nemlig kun 82% fedt (det indeholder også vand, mælkeprotein, laktose mm), i modsætning til olivenolie, der er et rent fedtstof. Derfor skal du justere din opskrift til forholdet ca. 3 dele olie til 4 dele smør.

Indeholder din oprindelige opskrift fx 400 g smør, skal du reducere mængden af olivenolie til 300 g svarende til 270 ml. Nedenfor finder du en omregningstabel, så du hurtigt kan finde den rette mængde olivenolie.

Aperitif kiks med olivenolie, opskrift, Oliviers & Co

Erstatter du andre planteolier med olivenolie, kan du nemt og ligetil erstatte mængden af olie i din opskrift med olivenolie 1:1.

Cookies uden smør – kan man det?

Ja, det kan man i den grad! I modsætning til hvad mange tror, kan det sagtens lade sig gøre at bage cookies uden smør. Og vi synes selv, at vi har en fantastisk opskrift på de lækreste chocolate chip cookies med nødder og olivenolie – sprøde udenpå og lækre, mushy indeni. Du finder opskriften her

Chocolate chip cookies med olivenolie, opskrift fra Oliviers & Co

I nogle opskrifter, hvor det er svært helt at undvære smørret, kan man med fordel erstatte en mindre del af smørret med olivenolie. I vores opskrift på franske vaniljesmåkager med figen- og melonfyld reduceres smørindholdet fx med 15% på grund af bare en spsk olivenolie. Og som en ekstra dejlig bonus får småkagerne lækre smagsnoter og ekstra sprødhed fra olivenolien. Find opskriften på vores vaniljesmåkager med figen- og melonfyld her

Hvis du kan lide at eksperimentere lidt i køkkenet, så lad dig endelig ikke stoppe, men prøv fx at starte med at erstatte en lille del af smørret med olivenolie i din yndlingsopskrift.

Hvilken slags olivenolie er bedst til bagning?

Når du bager med olivenolie, kan du enten vælge en klassisk ren olivenolie eller en olivenolie med smag af citrusfrugter eller friske urter. Husk at gå efter olivenolier med smag, der er presset af de friske råvarer og ikke blot er tilsat aroma.

Vores klassiske rene olivenolier er ideelle til bagning, fx til sprøde tærtebunde, i pizzadejen, focaccia og i alle dine brød, boller og skærekager.

La Classique ekstra jomfru olivenolie til bagning, Oliviers & Co

Har du en god basisolivenolie, fx vores La Classique eller vores klassiske græske olivenolie på hylden, kan du nemt bruge dem i dit bagværk med perfekt resultat.

Er du på udkig efter en god opskrift på tærtedej med olivenolie, finder du en god basis-opskrift til alle slags madtærter i vores opskrift på tomattærte med krydderurtesalat her

Tomattærte med ekstra jomfru olivenolie, opskrift fra Oliviers & Co

Olivenolie med smag fra pressede frugter eller urter giver spændende muligheder for at tilsætte naturlig smag fra fx citroner, basilikum, appelsin og mandarin til dit bagværk. I nogle af vores favoritter inden for søde bageopskrifter på pandekager, muffins og småkager, er en del af eller al smørret erstattet med olivenolie, der ovenikøbet tilfører lækker velsmag.

Prøv fx at tilsætte lidt citronolivenolie i dejen til dine muffins, som i vores opskrift på pistaciemuffins. Du kan også at smøre kageformen med mandarinolivenolie og toppe kagen med et par dråber olie, som i vores opskrift på chokoladefondant med blødende hjerte. Eller du kan tilsætte lidt mandarinolivenolie til din pandekagedej, som i vores opskrift på lækre franske crepes

Crepes pandekager med olivenolie, opskrift fra Oliviers & Co

Sådan omregner du fra smør til olivenolie

Når du erstatter smørret  i en bageopskrift med olivenolie, skal du bruge en lidt mindre mængde olie end smør. Regn med at:

1g smør svarer til 0,9 ml olivenolie

Her får du omregningstabellen på de hyppigst forekommende mængder smør:

Smør til olivenolie
30g = 27ml
50g = 45ml
75g = 68ml
100g = 90ml
120g = 108ml
150g = 135ml
200g = 180ml
300g = 270ml

Opskrifter på bagværk med olivenolie

Har du fået lyst til at bage med olivenolie? Her får du to af vores favorit-opskrifter på de dejligste kager med olivenolie – og link til alle vores opskrifter på bagværk med olivenolie nederst. God bagelyst!

Opskrift: Olivenoliekage

Marie Franks olivenoliekage, opskrift fra Marie Havnø Frank X Oliviers & Co

Vores yndlings dessertkok Marie Havnø Frank har udviklet denne fantastiske opskrift, der nemt kan varieres. Lav opskriften som den er med din favorit ekstra jomfru olivenolie og saft og skal af en appelsin. Du kan også bruge en lækker olivenolie med smag, andre citrusfrugter og yndlingssmage.

Få opskriften på olivenoliekage her

Opskrift: Cheesecake med olivenolie

Cheesecake med grøn citronolie toppet med figner og balsamico, opskrift fra Marie Havnø Frank X Oliviers & Co

Det er også Marie Havnø Frank, der står bag opskriften på den perfekte cheesecake med grøn citron olivenolie. Olivenolien gør kagen ekstra cremet og tilføjer den dejligste, milde og frugtagtige smag til den vidunderlige ostecreme. Den ideelle kage til gæster, som forberedes i ro og mag dagen før, så man ikke skal tænke på det på selve dagen.

Få opskriften på cheesecake med olivenolie her

 

Find alle vores opskrifter på bagværk med olivenolie her