Chocolate chip cookies med nødder og olivenolie
Her får du vores nemme opskrift på de bedste chocolate chip cookies. En opskrift der er hurtig og nem at lave – også med mindre kokke i køkkenet. Hvis du har ingredienserne i skuffen, har du varme skønne cookies ude af ovnen efter kun 25 minutters tid :)
Vores opskrift fokuserer på de gode råvarer, og vi har skiftet smørret ud med en god olivenolie. Brug en mild velsmagende olivenolie, der ikke er for intens og græsagtig. Vi anbefaler en god mild klassisk olivenolie, som fx den her lækre græske olivenolie eller vores 'husets' olivenolie, La Classique.
Lad duften brede sig i køkkenet, og nyd, hvor nemt det er at bikse noget lækkert sammen. Opskriften her er med mørk chokolade, men du kan bruge lige den chokolade, som du allerbedste kan lide. Du kan også mikse hvid og mørk chokolade.
Hvis dine chocolate chip cookies ikke forsvinder med det samme, kan du sagtens gemme dem i en lufttæt beholder et par dage. De er gode til picnickurven, madpakken eller bare til en god kop te eller kaffe. Vi er også glade for at servere dem med vaniljeis til dessert.
Antal
12 stk |
Arbejdstid |
Tid i alt |
Ingredienser
Fra Oliviers & Co
120 ml / 108 g god floral olivenolie
1 tsk vaniljeekstrakt, fx Mette Ravns fantastiske en af slagsen
100 g mørk chokolade, hakket i god cookiestørrelse
Fra markedet
3,5 dl / 200 g mel
1/2 tsk bagepulver
1/4-1/2 tsk flagesalt
2,5 dl / 150 g brun farin
1 stort æg
100 g nødder (valnødder, hasselnødder, mandler eller hvad du nu har lyst til)
Sådan gør du
Varm ovnen op til 180°C varmluft.
Pisk olivenolie, æg og brun farin sammen i en stor skål, indtil det er rørt helt sammen. Tilføj vanilje-ekstrakt og rør rundt.
Bland mel, bagepulver og 1/4 tsk flagesalt sammen i en lille skål først, og vend det så i dejen. Rør indtil dejen er blandet sammen.
Rør chokoladestykkerne og nødderne i dejen.
Del dejen op i 12 lige store kugler med to skeer, og placer dem på en bageplade med bagepapir med cirka 5 centimeters mellemrum. Giv dem et lille tryk, men husk, at de flader ud, når de rammer varmen. Brug evt. to bageplader med 6 cookies på hver, og bag dem en ad gangen, hvis du vil have det mest jævne resultat.
Bag dine cookies i 12 til 14 minutter. Det er lidt en smagssag, hvor længe de skal have, men småkagerne skal være gyldenbrune, og chokoladestykkerner let smeltede. Tag dine cookies ud, når de ser fine ud, drys dem med lidt flagesalt og lad dem køle helt af på en rist.
Et voila! Så er det bare at nyde dine hjemmebagte chocolate chip cookies, som du bedst kan lide dem.
Bon appétit!
🍪 🍪 🍪
Vil du gerne bage med mindre smør og mere olivenolie? Find vores omregningstabel og guide til, hvordan du erstatter smørret med olivenolie i din bagning her