Brug klassisk ekstra jomfru olivenolie og få maden til at smage
God ekstra jomfru olivenolie er ikke blot en af de sundeste fedtstoffer til madlavning. Det er også nøglen til at få Middelhavs-inspireret mad til at smage autentisk og bringe mere velsmag ind i din daglige madlavning.
Her fortæller vi lidt om, hvad klassisk olivenolie er, og du får vores tips til, hvordan du kan bruge klassisk olivenolie fra Grækenland, Italien, Frankrig og Spanien som nemme smagsgivere i dit køkken.
Find vores udvalg af klassiske olivenolier her
Mozzarella med klassisk italiensk ekstra jomfru olivenolie
Middelhavskøkkenets vigtigste ingrediens
Hvad er en klassisk græsk salat, en italiensk pasta, en spansk gazpacho eller en fransk vinaigrette uden olivenolie? Den gode olivenolie er en helt afgørende ingrediens i Middelhavets elskede køkkener. Men hvordan bruger man egentligt olivenolien som smagsgiver i madlavningen?
Olivenolie er ikke bare olivenolie. Der findes mere end 1500 olivensorter, og i Middelhavsområdet findes der fungerende olivenlunde, der har eksisteret i 1000-vis af år. I disse områder er traditionen stærk, og de forskellige lande og regioner har over tid forfinet og udviklet netop deres olivenolie i tæt samspil med udviklingen af deres køkkener.
Smagen af ekstra jomfru olivenolie afhænger både af kvaliteten, olivensorterne, høsttidspunktet og det terroir, hvor olivenfrugterne dyrkes – lidt som med vin. Selvom mange olivensorter kan findes flere steder, gør de stærke traditioner og den lokale know-how sig gældende i lokalområderne – igen lidt som med vin.
Alle vores klassiske olivenolier er ekstra jomfru olivenolier af højeste kvalitet fra klassiske olivenlunde med de klassiske olivensorter, der kendetegner netop deres geografiske område. Smagen af disse olivenolier er en hyldest til landets stærke og elskede madtraditioner udviklet i tæt samarbejde med vores passionerede olivenolieproducenter, der bærer områdets traditioner videre.
Yoghurtdip med kassisk græsk ekstra jomfru olivenolie
I vores udvalg af klassiske olivenolier finder du en klassisk græsk, italiensk og fransk olivenolie, samt vores La Classique, der er ideel til hverdagens madlavning. Alle vores klassiske olivenolier er nemme at bruge som all-round olivenolie til stegning, bagning, i dressinger og som sidste touch til en ret. Skal du kun have én olivenolie i dit repertoire, kan du roligt vælge en af disse olivenolier.
Klassiske parringer
Et nemt trick i den daglige madlavning er at bruge de klassiske olivenolier til klassiske parringer, så du løfter velsmagen i dine Middelhavs-inspirerede retter til nye højder. Klassiske parringer er et udtryk, som er velkendt fra vines verden. Ofte er klassiske parringer også lokale parringer – egnens mad passer perfekt sammen med egnens vin. Det samme gør sig gældende med egnens olivenolie. På samme måde, som du fx ville parre risottoen med en italiensk Chardonnay fra Piemonte, den franske gedeost med en Sancerre eller Pouilly-Fumé og de grønne bønner i krydret tomatsauce med en spansk Tempranillo, kan du parre egnens klassiske olivenolier med egnens retter.
Er du særligt glad for fransk inspireret mad, så vælg den franske klassiske olivenolie. Og vil du gerne have lidt forskelligt på hylden, så vælg et par af dine yndlingskøkkener og nyd, at du kan give din græske salat en autentisk græsk smag og din pasta italiensk velsmag med dit yndlingsudvalg af olivenolie.
Tomattærte bagt med klassisk fransk ekstra jomfru olivenolie
Brug fx den klassiske græske olivenolie til din tzatziki og dine auberginer med feta, den franske olivenolie i dine tærter og i sennepsvinaigretten, den italienske olivenolie på caprese-salaten, pastaretter og til pizzadej og den spanske olivenolie til din tortilla.
Prøv også at dyppe brødet i de forskellige slags olivenolier og giv dig selv en skøn og nem smagsoplevelse fra dit favorit-Middelhavsland i hverdagen.
En god klassisk olivenolie er også det ideelle valg til bagning. Har du valgt en klassisk favorit-olivenolie, kan du nemt bruge den i alt dit bagværk. Har du et lille udvalg af dine favoritter på hylden, så brug fx den franske olivenolie i tærtedejen, den italienske i pizzadejen og focaccia, den græske i dine hjemmebagte pitabrød og den spanske i tortillas. Det er både nemt og velsmagende – læs mere om bagning med olivenolie og find omregningstabellen fra smør til olivenolie her
La Classique ekstra jomfru olivenolie
Uanset om du foretrækker nem og enkel madlavning eller elsker at kokkerere komplekse retter fra bunden, er god basisolivenolie en rigtig god investering. Gode råvarer er essensen af al god mad, om det så er en simpel tomatmad med et par dråber olivenolie og lidt havsalt eller ratatouille forberedt efter alle kunstens regler.
God madlavningslyst!
Find vores udvalg af klassiske ekstra jomfru olivenolier her