Opskrifter til årets påskefrokost
En lækker påskefrokost er en hyggelig tradition med dejlig forårsenergi 🌸 🐣
Her får du en håndfuld af vores favorit-opskrifter med rod i Middelhavskøkkenet – vores egne og opskrifter, som vi deler fra vores dygtige gasto-venner.
Vi håber, at opskrifterne vil inspirere i køkkenet og vække madglæde hos både store og små om påskebordet. Vælg dine egne favoritter, eller lav dem alle til et festmåltid, der mætter mange munde. God fornøjelse og god påske!
1. Focaccia og frisk olivenolie
Nybagt focaccia med god frisk olivenolie vækker minder om solskin og Italien og er altid et hit på frokostbordet. Opskriften startes dagen inden, men kræver ikke meget tid.
Find nyhøstet olivenolie til at dyppe brødet her
2. Starters fra Middelhavskøkkenet
Vi elsker selv at servere verdens nemmeste starter eller aperitif: lækre delikatesser fra Middelhavsområdet, præcis som i det klassiske Middelhavskøkken.
Server en eller to slags spiseoliven, fx de sicilianske grønne Nocellare del Belice og de græske kalamata. Dertil sprøde, italienske håndlavede kiks, fx vores populære Taralli med rosmarin. Og endelig en eller to slags af vores delikatesser, som er skabt efter de bedste traditionelle opskrifter af små producenter. Prøv fx vores italienske semi-dried cherrytomater og squashcreme med gedeost fra Provence.
Find dine Middelhavsdelikatesser til påskebordet her
3. Fiskerillette af torsk eller kulmule med passionfrugt
Med denne opskrift kan du nemt lave din egen fiske rillette af hvid fisk, fx torsk eller kulmule. Det smager skønt og tager ikke mange minutter at tilberede, og rilletten kan laves i god tid og sættes på køl, indtil du skal servere den.
Få opskriften på fiskerillette her
4. Grønne asparges på silkeblød butterbeancreme
Skøn forårsfavorit fra dygtige Amaliesigrid. Sprøde, grønne asparges vendt i græsagtig olivenolie, der fremhæver deres vidunderlige smag, serveret på silkeblød butterbeancreme med en let salat i urtevinaigrette. Uhm!
Få opskriften på asparges på butterbeancreme her
5. Mimoseæg med avocado og lime
Mimoseæg eller oeufs mimosa er den franske version af 'deviled egg' eller djævleæg. Uanset navnet er ideen den samme: Hårdkogte halverede æg fyldes med lækkert fyld rørt op med æggeblommerne.
I vores version røres æggeblommerne op med avocado, lime og god floral olivenolie. Resultatet er de skønneste hapsere med lækkert cremet fyld. Nemme at lave og servere og perfekte på påskefrokostbordet.
6. Rejeceviche med mango
Prøv en supernem rejeopskrift, der tager smagsløgene med på en lille rejse. Kombinationen af mango, ingefæreddike, og olivenolie presset med grønne citroner er genial sammen med de friske rejer.
Få opskriften på rejeceviche med mango her

7. Hel ovnbagt dorade med Middelhavstilbehør
Vi elsker at tilberede den flotte dorade med klassisk Middelhavstilbehør: solmodne tomater, lækre oliven, citroner, kapers og skønne krydderurter. Et stort hit på frokostbordet!
Få opskriften på ovnbagt dorade her
8. Fudgy brownie med vaniljeis, olivenolie & fleur del sel
Det er vores dygtige gastro-venner Amaliesigrid, der står bag denne fantastiske opskrift, og vi elsker kombinationen af den intense, svampede brownie, lækker cremet vaniljeis, aromatisk, floral olivenolie med fine søde noter og havsaltets knasende krystaller.
Du kan sagtens lave brownien på forhånd og opbevare den i køleskabet.
9. Maja Vases påskegule macarons med mandarinolie
Skal der være en godbid til kaffen? De yndige påskegule macarons fra dygtige Maja Vase er helt uimodståelige og fyldt med den lækreste mandarin-ganache lavet på vores mandarinolivenolie og hvid chokolade.
Få opskriften på Maja Vases macarons her
Bon appétit og god påske!
Er du på udkig efter gode påskegaver, så et 'påskeæg' som belønning for et fint gækkebrev? Find inspiration til påskegaverne her





