
Interessen for vores legendariske sicilianske pistaciecreme er bare steget og steget i de senere år – og det kan vi godt forstå! Har man først smagt den skønne smørbare nøddecreme på et stykke ristet brød, så er de fleste solgt til den pistaciegrønne luksus-nutella 💚
Mange elsker også at bage med pistaciecremen. Den er nemlig genial som fyld og topping til mange slags bagværk, sådan som man også kan opleve det i italiensk kager og desserter på ferien sydpå.
Nedenfor deler vi et herligt udvalg af forskellige bageopskrifter med pistaciecreme – både de nemme, hvor også de helt små bage-entusiaster kan være med, og de mere avancerede – vores egne opskrifter og fantastiske opskrifter, som vi har fået lov at dele af søde gastro-venner.
Vi håber, du bliver inspireret til selv at bage med den populære sicilianske nøddecreme 👩🏻🍳👨🏻🍳
Citron-pistacie kage med hindbær
Denne lækre skærekage bages med olivenolie, siciliansk pistaciecreme og lemon curd, som giver den skønneste saftige krumme. Vi drypper de resterende hindbær med hindbæreddike og serverer dem til kagen.
Find opskriften på citron-pistacie kage med hindbær her
Kakaopandekager med bær og pistaciecreme
Denne geniale opskrift er skabt af vores søde stamkunde madfotografen Sasha Scherg, som heldigvis har givet os lov til at dele det skønne billede og opskriften med jer. Perfekt til luksuriøs weekend-forkælelse!
Find opskriften på kakaopandekager med bær og pistaciecreme her
Fastelavnsboller med pistaciecreme og lemoncurd
Vores nemme opskrift på hjemmelavede fastelavnsboller har fyld af den lækreste 'marmoragtige' flødeskum rørt op med siciliansk pistaciecreme eller klassisk lemon curd.
Tip! 'Marmor'-flødeskummet er også skøn som fyld eller topping til mange andre kager og desserter.
Chokoladecookies med pistacie
Denne magiske skønhed er skabt af dygtige Maja Vase, der står bag det æstetiske bageunivers chocolat.dk – og disse luksuriøse chokoladecookies er fyldt med vores sicilianske pistaciecreme! Søde Maja har heldigvis givet os lov til at dele opskriften.
Muffins med pistaciecreme
Her kan alle være med, også de mindste bagere! Og så kan man tilmed have bagværket klar til at spise på en halv time. Disse simple, men utroligt tilfredsstillende muffins er en klar favorit til at tage med på tur – nemme at pakke ned og skønne at nyde med en varm eller kold drik i termokanden.
Chokolade/nødde brownie med pistaciecreme og friske bær
Her får du en opskrift, der er allerbedst i den danske bærsæson: nem og lækker chokolade/nødde brownie med olivenolie, siciliansk pistaciecreme og friske, danske bær. Et sikkert hit, når der skal sommerhygges på terrassen, i skoven eller på stranden.
Macarons med citron, pistacie og figen-melon
Har du mod på selv at bage de smukke og populære macarons? Her får du en god opskrift fra dygtige Marie Havnø Frank, vores favorit dessert-kok og ven af huset. Du kan koncentrere dig om at bage de fine skaller, for fyldet er klar: pistaciecreme, lemon curd og figen-melonmarmelade.
God bagelyst!