Citron-pistacie kage med hindbær

Citron-pistacie kage med hindbær

Prøv vores citron-pistacie-kage med hindbær. Skærekagen bages med olivenolie, siciliansk pistaciecreme og lemon curd, som giver den skønneste saftige krumme. Vi drypper de resterende hindbær med kirsebæreddike og serverer dem til kagen. Dejlig til weekendhygge i solen og en god kop kaffe.

Antal
4 personer

Arbejdstid
20 min

Tid i alt
45 min

Ingredienser

Hos Oliviers & Co
Siciliansk pistaciecreme, ristet eller klassisk
Lemon curd
125 ml sommer olivenolie
Eddike med kirsebær

Fra markedet
175 g hvedemel
1 tsk bagepulver
150 g fint mandelmel
3 æg
150 g rørsukker
100 ml + 1 tsk mælk
Revet skal og saft af 1 øko-citron
300 g hindbær
Flormelis

Citron-pistaciekage med hindbær, opskrift fra Oliviers & Co

Sådan gør du

Forvarm ovnen til 180 grader.

Sigt hvedemel, bagepulver og mandelmel sammen i en skål.

Pisk æg og sukker hvidt og luftigt med en elpisker i en stor skål.

Tilsæt olivenolie, mælk og citronskal og saft.

Vend mel-blandingen forsigtigt i.

Hæld halvdelen af dejen i en smurt og meldrysset bageform.

Rør en spsk pistaciecreme flydende med med en tsk mælk i en lille skål.

Fordel en lille håndfuld hindbær, pistaciecreme-blandingen og en spsk lemon curd jævn på dejen.

Hæld den resterende dej over og slut af med forsigtigt at trykke en lille håndfuld hindbær på toppen af kagen.

Bag kagen i 45 min. eller til et træspyd kommer rent ud.

Lad kagen afkøle helt, inden den tages ud af formen.

Drys med flormelis og server med de resterende hindbær dryppet med kirsebæreddike.

Bon appétit!

 

Prøv også vores opskrift på nem dessert med sommerbær, lemon curd, olivenolie og biscotti