Grillet toast med sardiner og krydret tomat | O&CO opskrift

Prøv vores skønne lille forret og appetitvækker, der smager af Middelhavets gode, simple råvarer og hylder de dejlige sardiner.

I butikken på Gammel Kongevej har vi de bedste bæredygtigt fangede sardiner fra Grøndals.

TID: 15 minutter

DET SKAL DU BRUGE TIL 4 PERSONER

4 skiver surdejsbrød
O&CO tomatcreme med piment d'espellette
3 dåser sardiner i olivenolie (drænet vægt ca. 270g), fx skånsomt fiskede bæredygtige sardiner fra Grøndals (fås i butikken)
2 spsk saltsyltede citroner, finthakkede* 
O&CO semi-dried cherrytomater, ca. 8 stk. skåret i mindre stykker
O&CO hvidvinseddike med hvidløg
O&CO Monva olivenolie
O&CO italiensk tomatpulver
1-2 fed hvidløg
1 håndfuld frisk basilikum
Salt og peber efter smag

* Saltsyltede citroner er så nemme at lave, men de skal forberedes minimum dagen før og gerne op til 14 dage før – se vores opskrift nederst. Alternativt kan du sagtens bruge saft og skal fra en citron til at smage sardinerne til med. 

 

Grillet toast med sardiner og tomat confit, O&CO opskrift

SÅDAN GØR DU

Læg sardinerne i et lille fad, fordel tomatcremen over fileterne og lad dem trække tildækket i køleskab i 2 timer.

Varm olivenolie op på en grill pande, og grill skiverne af surdejsbrød let på begge sider. Grill brødene færdige få minutter til de er lune og sprøde. Tag dem af panden og gnid dem med et hvidløgsfed. Hæld lidt olivenolie på de grillede brød. 

Fordel de syltede cherrytomater, sardiner, finthakkede syltede citroner og basilikum på brødskiverne og afslut med lidt hvidvinseddike, olivenolie og tomatpulver. Smag til med salt og peber.

Server og nyd!

____________________________________________________

SKRIV DIG OP TIL VORES NYHEDSBREV

Få gourmet inspiration og tilbud 1-2 gange om måneden

____________________________________________________
 
Opskrift på saltsyltede citroner  🍋 (lyn-udgaven)
Skær 3 vaskede citroner i tynde skiver og fjern alle kerner. Vend citronskiverne i en skål med 3 spsk salt, 3 spsk sukker og 1 dl ekstra jomfru olivenolie, fx vores skønne La Classique. Kom det hele i et tætlukket weck-glas og stil det på køl. De salt-syltede citroner er klar efter 24 timer og holder sig gode 2 uger efter på køl. Bon appétit 👩🏻‍🍳 👨🏻‍🍳

O&CO nyheder