Cremet vaniljeis med mandarinolie, friske æbler og ferskenmarmelade | O&CO Opskrift

Vi elsker hjemmelavet, cremet vaniljeis med frugtig mandarinolie, friske æbler og ferskenmarmelade. En nem, skøn og frisk dessert, der kan forberedes flere timer, før det for alvor går løs i køkkenet. 

DET SKAL DU BRUGE (4-6 PORTIONER)

Mandarinolie fra O&CO
Ferskenmarmelade fra O&CO
2 dl fløde
4 æggeblommer
1/2 dl sukker
1 1/3 dl crème fraîche
1 vaniljestang, flækket
2 sprøde, syrlige og søde æbler, fx Rubens, vasket og skåret i fine både

Cremet vaniljeis med mandarinolie, friske æbler og ferskenmarmelade, O&CO opskrift

SÅDAN GØR DU

Kom fløde, vanilje paste og vaniljestang i en gryde på medium-høj varme til det koger let i et 3-4 minutter. Sæt gryden til side.

Pisk æggeblommer og sukker i en skål.

Fjern vaniljestangen fra mælken, og hæld den varme vaniljemælk forsigtigt i ægge/sukkerblandingen under omrøring.

Hæld blandingen i en høj pande og opvarm den forsigtigt, indtil den tykner, mens du omrører konstant. Må ikke koge!

Når du har en cremet og tyk konsistens, tilsættes 1 spsk olivenolie under let omrøring. Sæt derefter panden til side til afkøling.

Pisk crème fraîchen til en cremet og tyk konsistens og rør den i den helt afkølede blanding i panden.

Kom blandingen i en passende størrelse form og så i fryseren eller i en ismaskinen. Hvis du ikke har en ismaskine, skal blandingen helst omrøres hver halve time i formen for at forhindre, at der dannes iskrystaller. Vaniljeisen skal have minimum 3 timer i fryseren.

SERVERING 

Kom en stor kugle vaniljeis på en afkølet desserttallerken (tallerknerne afkøles i en fryser ca. en halv time i forvejen). Anret med 1-2 tsk ferskenmarmelade og 3-4 skiver æbler på siden, dryp med mandarinolie og servér straks. Nydes bedst med et glas kølig portvin eller valnødlikør. Bon appetit 👩🏻‍🍳👨🏻‍🍳

 

Vild med olivenolie til dessert? Prøv også O&CO opskriften Chokoladeglaseret bananis med olivenolie

____________________________________________________

SKRIV DIG OP TIL VORES NYHEDSBREV

Få gourmet inspiration og tilbud 1-2 gange om måneden

____________________________________________________

O&CO nyheder