Brug den gode olivenolie – 4 enkle tips
Vi bruger olivenolie til stort set alle vores måltider. Til morgenmaden på græsk yoghurt og frisk frugt bruger vi citronolie. Når vi spiser frokost, bruger vi en god olie og en eddike til salater og sandwiches. Og til aftensmaden bruger vi olivenolie til stegning, til det grønne, til pasta og til at dyppe brød i.
Vi bruger først og fremmest olivenolie, fordi vi synes, at det smager fantastisk. Og en god olivenolie fremhæver smagen i de andre råvarer i dit måltid. At olivenolie heldigvis også en af de sundeste plantebaserede fedtstoffer og en hjørnesten i det fantastisk velsmagende Middelhavskøkken er en kæmpe bonus.
Her får du vores 4 enkle tips til, hvordan du – helt enkelt – kan få mere velsmag i din daglige madlavning med den gode olivenolie.
1. Godt brød & olivenolie
Dyp dit brød i en god sund ekstra jomfru olivenolie, evt. med lidt havsalt on the side. Hvad enten du køber det dejlige brød (fx et surdejsbrød fra vores venner i Hart Bageri) eller bager det selv, så er brød og olivenolie et suverænt match. Og så kan man ikke undgå, at det smager lidt af ferie i Sydeuropa. Vi bruger ofte brød og olivenolie som appetizer og det er et fast indslag til en god tapas-aften. Så simpelt, så godt!
Find vores opskrift på rosmarin focaccia her
2. Lav hjemmelavede dip og dressinger
Lav din egen hummus, aioli, guacamole og salatdressinger. De smager skønt og friskt, og du ved nøjagtigt, hvad der er i. Og så er det meget nemmere, end man måske skulle tro.
Se fx vores opskrift på avokadohummus med ristede kikærter her
Og find vores nemme vinaigrette og salatdressing opskrift her
3. Steg og bag med ekstra jomfru olivenolie
Mange tror, at man ikke bør stege og bage med olivenolie, men det er en myte, som vi ikke helt ved hvor kommer fra. Olivenolie bliver brugt i de bedste køkkener verden over, og ifølge noget af den nyeste forskning er ekstra jomfru olivenolie i god kvalitet den bedste og mest stabile olie at stege i. Også ved højere temperaturer. Du kan læse mere her i et af de nyeste studier.
Når du steger og bager med olivenolie, så sørg for at bruge en mild og floral olivenolie. Du kan altid bruge en mere græsagtig og kraftig olivenolie, som finishing oil, men det er fint at smage maden til efter, så de intense olier ikke overdøver.
Har du andre spørgsmål om god olivenolie? Find svar i vores FAQ her
4. Styrk dit grønne køkken
Der findes intet som en god olivenolie, der kan fremhæve smagen af årstidens friske grøntsager og frugt. Blot et par dråber lækker olivenolie og lidt havsalt inden servering vil fremhæve og tilføje smag og gøre dig mere mæt og tilfreds med de grønne måltider. Den gode olivenolie gør det nemmere at spise grønt efter årstidens lokale råvarer – året rundt.
Se fx vores opskrifter på 3 skønne sunde salater her
Find mere inspiration og opskrifter i vores blog-univers her og læs vores guide til ekstra jomfru olivenolie her