3 nemme salatdressinger og vinaigrette
Det kan godt virke som et projekt at skulle lave en salatdressing eller vinaigrette, men hemmeligheden er gode råvarer. Og så bliver det pludselig virkelig nemt.
Faktisk behøver du ikke andet end en ekstra jomfru olivenolie af høj kvalitet og en rigtig god eddike for at trylle kål, grønne salater og rå eller tilberedte grøntsager til en fantastisk oplevelse!
Vi bliver tit spurgt om gode salatdressinger og vinaigrette i butikken. Så her har vi samlet 3 af vores yndlingskombinationer (hvor fremgangsmåden er den samme - så let!) og en nem vinaigrette, der kan bruges året rundt.
Protip! Alle opskrifterne passer til 1-2 pers. men kan nemt ganges op. Har du dressing til overs, kan den gemmes i køleskab i minimum et par dage.
Har du brug for en lille beholder til dine dressinger, kan du finde vores lille glasflaske her og en praktisk ståltragt her
Antal 2 personer
|
Arbejdstid 2 min | Tid i alt 2 min |
1. Basilikum & ananas
En skøn eksotisk kombination, der klæder fisk, fugl og grønt særligt godt. Den er specielt god til kålsalater, grønne salater og til salater med fisk. Prøv den fx til en salat med avokado og rejer.
Ingredienser
4 spsk basilikumolie2 spsk ananaseddike
Flagesalt og friskkværnet sort peber
2. Grønne citroner & mango
Denne duo smager af solskin, og den kan virkelig bruges bredt. Den er lækker til kålsalater, grønne salater og til salater med fisk. Prøv fx at lave en salat af fintsnittet spidskål, fileterede appelsiner og ristede mandler.
Ingredienser
4 spsk grøn citronolie
2 spsk mangoeddike
Flagesalt og friskkværnet sort peber
3. Smagen af Italien
Kombinationen af olivenolie og balsamico er altid et sikkert hit. Vi elsker citronolie og figenbalsamico sammen og bruger kombinationen til caprese, grønne salater, over asparges, burrata og til salater med nye kartofler. Eller bare til at dyppe brød i :)
Ingredienser
4 spsk citronolie
2 spsk lagret figenbalsamico
Flagesalt og friskkværnet sort peber
Sådan laver du din salatdressing
Kom olie og eddike i en skål eller et glas under let omrøring til dressingen er ensartet i konsistensen. Smag til med flagesalt og friskkværnet peber inden servering.
Skal du have grøn salat, vendes din salat blot i dressingen lige inden servering. Skal du derimod have en dejlig kålsalat, kan du med fordel vende kålen i din dressing en times tid inden spisetid og stille det hele på køl.
Dressingen kan opbevares med låg på i køleskab en lille uges tid.
Klassisk fransk vinaigrette
Vinaigrette er virkelig enkel og nem – men mange føler sig alligevel lidt på udebane, når det gælder salatdressinger. Det tager ikke mere end 2 minutter, og en god vinaigrette giver velsmag til den grønne salat til aftensmaden eller frokosten.
Ingredienser
4 spsk ekstra jomfru olivenolie
2 spsk eddike, fx pink hvidløgseddike eller en klassisk hvidvinseddike
2 tsk dijonsennep
1 spsk honning
Flagesalt og friskkværnet sort peber
Sådan gør du
Kom olivenolie, eddike, sennep og honning i en skål under let omrøring (helst med en træske) til vinaigretten er ensartet i konsistensen. Smag til med flagesalt og friskkværnet peber inden servering.
Dressingen kan opbevares med låg på i køleskab en lille uges tid.
Hvis det skal være super nemt og delikat, kan du gå på opdagelse i vores udvalgte olie & eddike sæt.
Vi har parret vores mest populære italienske olivenolier med smag med de fabelagtige eddiker, skabt af vores egen Maître Vinaigrier, Frederic Chaix.
Resultatet er en serie af delikate, frugtagtige og smagfulde olie/eddike sæt, der vil løfte din salater til nye højder... en lang række fantastiske smage, der gør det nemt, at være gourmetkok i eget køkken 👩🏻🍳👨🏻🍳
Prøv også 4 nemme dressinger med æblecidereddike