Vegetarisk Shepherd's Pie
Vi elsker simreretter, og vi har fået lov at dele dygtige Ditte Ingemanns vegetariske take på den britiske klassiker Shepherd's pie.
Vær gerne rundhåndet med både smørret, olien og krydderierne, når du arbejder i det vegetariske køkken. Det tilfører masser af smag og fedme, som virkelig klæder grøntsagerne.
Opskriften er et uddrag fra Ditte Ingemanns kogebog Hverdagsvegetar, som du kan finde her
Antal 4 personer
|
Arbejdstid 55min
|
Tid i alt 1 time 50 min
|
Ingredienser
1 løg
4 fed hvidløg
1 porre
1 tsk tørret timian
1 tsk tørret rosmarin
2 spsk olivenolie, fx La Classique
Salt og peber
100 g svampe
2 spsk tomatpuré
1 ds grønne linser
25 g soltørrede tomater
2 dl grøntsagsbouillon
2 dl ærter
250 g gulerødder
1 dl rødvin
2 spsk hvedemel
Mos:
1 kg kartofler
50 g smør
1 dl creme fraiche
Salt og peber
4 spsk parmesan
Sådan gør du
Pil og hak løg og hvidløg. Rens porren og hak også den. Svits det hele sammen med timian og rosmarin i olivenolie i en stor gryde omkring 4-5 minutter under omrøring. Krydr med salt og peber.
Tilsæt rengjorte, halverede svampe og tomatpuré og steg i yderligere 5 minutter.
Kom linser, soltørrede tomater og bouillon i og lad det koge op - krydr med salt og peber.
Blend blandingen med en stavblender og smag til. Vend ærter og tern af gulerod i og rør rødvin og hvedemel i.
Varm ovnen op til 200 grader varmluft. Skræl kartoflerne og skær dem i store stykker. Kom dem i en gryde og dæk dem med vand. Lad dem koge i ca. 20 minutter til de er møre.
Hæld vandet fra kartoflerne, tilsæt smør skåret i tern og creme fraiche og mos kartoflerne med et piskeris, en håndmikser eller en kartoffelmoser. Smag til med salt og peber.
Fordel grøntsagsblandingen i et smurt ovnfast fad og kom kartoffelmos ovenpå. Glat kartoffelmosen ud med en spartel og drys med parmesan.
Bag pien i ovnen i ca. 35 minutter til overfladen er gylden.
Server retten med lune flutes og en frisk, grøn salat.
Bon appetit :)
Flere opskrifter fra Hverdagsvegetar af Ditte Ingemann:
Surdejsbrød med stegte kantareller svøbt i fløde
Peberfrugt- og tomatsuppe med halloumitern
Læs mere om Ditte Ingemann her