Pasta All Arrabbiata med hvide bønner og parmesan
Vi elsker pasta. Der findes så uendeligt mange lækre måder at tilberede en lækker pastaret, og vi bliver aldrig trætte af at udforske den skønne specialitet fra Italien.
Her får du vores opskrift på en af de mest simple pastaklassikere: Pasta Arrabbiata. Retten er dejlig enkel, nærende og virkelig velsmagende. Vores hemmelighed er blandt andet at tilsætte lidt græsk yoghurt i tomatsaucen, så den får en lækker cremet konsistens. Vi tilsætter også hvide bønner, der giver masser af næring, gode proteiner og velsmag til retten.
Pasta Arrabbiata kan varieres på mange måder. Vi har også en super hurtig variant, som du finder her
Antal 4 personer
|
Arbejdstid 25 min
|
Tid i alt 30 min
|
Ingredienser
Fra Oliviers & Co
Ca 20 udstenede sorte oliven, fx taggiasca oliven fra Ligurien
1 glas chili-tomatsauce, fx Økologisk Salsa all Arrabbiata tomatsauce
400 g pasta, fx Pici pasta
Ekstra jomfru olivenolie, fx vores græsagtige Affiorato olivenolie fra Sicilien
Fra markedet
2 dl hvide bønner, skyllet, fra dåse eller kogt efter anvisningen
2-3 fed hvidløg, finthakket
2 løg, finthakket
4-5 tomater, skyllede og skåret i små både
80 g revet frisk parmesan
Lidt friske krydderurter, timian eller basilikum, skyllet
2 spsk græsk yoghurt, 10 %
Flagesalt og friskkværnet peber
Sådan gør du
Sæt en stor gryde med vand over til pastaen. Husk at salte vandet godt.
Varm en stor pande op til medium-høj varme og kom så lidt olivenolie på. Svits først hvidløg og så løg på panden i 2-3 min, til løgene er let gyldne.
Sænk varmen til medium varme og kom tomatbåde og tomatsauce på panden. Lad det simre.
Kom pastaen i gryden med kogende vand og sæt timeren efter kogeanvisningen.
Kom den græske yoghurt i panden med tomatsauce og løg under omrøring. Tilsæt bønner og oliven og lad det simre ved svag varme.
Når pastaen er kogt al dente: si vandet fra, og vend med det samme pasta og tomatsauce forsigtigt sammen i panden eller i gryden.
Anret på middagstallerkner, top med lidt god olivenolie, friske krydderurter og rigeligt med friskrevet parmesan. Serveres straks.
Bon appétit!
Vild med pasta? Prøv også vores opskrift på cremede cannelloni med ricotta og pesto rosso