Dressing med æblecidereddike – 4 nemme variationer
Æblecidereddike er den perfekte basis-eddike i køkkenet, ikke mindst som ingrediens i skønne dressinger, der får dine salater til at smage fantastisk. Med æblecidereddiken på hylden får du nemt årstidens grøntsager til at smage efter mere.
Her får du vores opskrifter på fire nemme variationer af dressing med æblecidereddike: en simpel olie & eddikedressing, en klassisk vinaigrette med sennep og honning, en dressing til coleslaw og en tahindressing.
Protip! Alle opskrifterne passer til 1-2 pers. men kan nemt ganges op. Har du dressing til overs, kan den gemmes i køleskab i minimum et par dage.
Hverdagsfavorit
Så simpelt og så godt! En lækker olivenolie og god eddike er verdens nemmeste måde at bringe velsmag til alle dine grøntsager og salater. En grøn og græsagtig ekstra jomfru olivenolie klæder den sunde æblecidereddike perfekt og giver masser af friskhed og intensitet. Derfor elsker vi fx at parre æblecidereddiken med den første ekstra jomfru olivenolie fra årets høst, den grønne Affiorato (limited edition).
Antal 2 personer
|
Arbejdstid 2 min | Tid i alt 2 min |
Ingredienser
2-3 spsk grøn og græsagtig olivenolie, fx Affiorato
1 spsk æblecidereddike
Flagesalt og friskkværnet sort peber
Rør (helst med en træske) eller ryst dressingen sammen, til den er godt blandet. Vend den i salaten, eller hæld over grøntsagerne lige inden servering.
Prøv fx den simple olie & eddike dressing på en farverig salat med oliven og smilende æg.
Vinaigrette med sennep & honning
Den ikoniske franske dressing, vinaigrette, er en elsket klassiker – ikke mindst til sprøde, grønne salater, salater med linser og rodfrugter og kartoffelsalat.
Brug gerne en klassisk olivenolie, der giver dressingen den helt rette autentiske smag og sender smagsløgene på rejse sydpå :-)
Antal 2 personer
|
Arbejdstid 2 min | Tid i alt 2 min |
Ingredienser
2-3 spsk olivenolie, gerne en klassisk olivenolie
1 spsk æblecidereddike
1 tsk honning, fx vild lavendelhonning
1 tsk dijonsennep, fin eller grov, mild eller stærk – brug din favorit
Flagesalt og friskkværnet sort peber
Rør (helst med en træske) eller ryst dressingen sammen, til den er homogen. Vend den i salaten, eller hæld over grøntsagerne lige inden servering.
Prøv fx den klassiske vinaigrette med sennep og honning på en salat med belugalinser og grønne bønner.
Coleslaw dressing
En hjemmelavet coleslaw opgraderer den sunde råkost af kål og gulerødder – og er det ultimative tilbehør til grill-mad og burgere. Vores dressing til coleslaw får ekstra velsmag fra lidt lækker ekstra jomfru olivenolie, lavendelhonning og selvfølgelig æblecidereddiken.
Antal 2 personer
|
Arbejdstid 2 min | Tid i alt 1 time |
Ingredienser
1 spsk god olivenolie, fx La Classique
1 tsk æblecidereddike
1 tsk honning, fx vild lavendelhonning
2 spsk creme fraiche (brug din foretrukne fedtprocent – du kan også bruge skyr eller yoghurt naturel)
2 spsk mayonaise
2 tsk dijonsennep i din foretrukne styrke
Flagesalt og friskkværnet sort peber
Rør dressingen sammen, til den er godt blandet og homogen. Vend den i salaten, gerne mindst 1 time inden servering, og sæt salaten på køl.
Brug coleslawdressingen på råkost af gulerødder og al slags kål, fx spidskål, sommerhvidkål, hvidkål, rødkål og glaskål. Du kan variere din coleslaw på utallige måder, fx ved at supplere med fine skiver æble, bladselleri, rødløg eller agurk, fintrevet fennikel og hakkede nødder og urter.
Vores olie & eddikesæt med La Classique ekstra jomfru olivenolie, æblecidereddike og vild lavendelhonning er det ideelle basis-sæt til hverdagens madlavning. Find det her
Tahindressing
Skøn til på alle retter med et mellemøstligt twist, fx falafler, grillede auberginer, kikærte-, quinoa- og couscoussalater, men også på buddha og poke bowls, friske vietnamesiske forårsruller, grønkålssalat og som dip til grøntsagstængerne.
Brug en tahin af god kvalitet (der bør kun være sesamfrø og evt. salt i), og gerne en lys tahin, der typisk er mere flydende end den mørke ristede version og derfor lettere at røre dressing af. Tahin fås i dit lokale mellemøstlige eller asiatiske marked og i nogle større velassorterede supermarkeder.
Antal 2 personer
|
Arbejdstid 2 min | Tid i alt 2 min |
Ingredienser
2 spsk olivenolie, fx La Classique
1 spsk æblecidereddike
1 tsk honning, fx vild lavendelhonning
2 spsk tahin, gerne lys
Flagesalt og friskkværnet sort peber
Rør dressingen sammen til den er godt blandet og homogen – er den for fast, tilsættes lidt vand. Servér som dip i en lille skål, eller hæld over salaten eller grøntsagerne lige inden servering.
Prøv fx tahin dressingen til friske vietnamesiske forårsruller, en couscoussalat eller en poke bowl med laks, avokado, quinoa og grape
Bon appétit!
Find mere inspiration og få vores opskrifter på sunde og velsmagende salater her