Hyldeblomst & Citron eddike

Size
Pris: 179,00 kr
På vej fra Sydfrankrig!

Sidste år blev denne Hyldeblomst & Citron eddike taget så godt imod, at vi næsten ikke kunne følge med! Nu er den heldigvis på vej tilbage, og vi regner med, at den lander i begge vores butikker i starten af uge 24. Du kan allerede nu forudbestille eddiken, så du sikrer dig 😊 Bemærk, at ved forudbestilling sender vi din samlede ordre, når Hyldeblomst & Citron eddiken er landet.

Sommerens ultimative gourmet hvidvinseddike med hyldeblomst og Menton citron er tilbage 🌸 🍋

Perfekt til sommerens salater, drinks og is!

Vores elegante franske sommer eddike er hvidvinseddike af bedste kvalitet smagt til med hyldeblomst, der tilfører fantastisk floral sødme, og de unikke Menton citroner, der tilfører delikat syrlighed. 100 % naturlige ingredienser.

Sommer eddiken er inspireret af den berømte hyldeblomst Spritz cocktail og er selvfølgelig ideel til at lave netop denne drink, både som cocktail og mocktail.

250 ml med integreret hældetud i flasken.

Læs mere

Den delikate sommer eddike har er perfekt afbalanceret med druemost, der giver en mere intens og afrundet smag, sådan som det kendes fra hvid balsamico.

Gourmet eddiken har dejlige aromatiske noter af rose, litchi, friske blomster, vanilje og citrusfrugt.

De helt særlige Menton citroner gror i det unikke mikroklima på Mentons solrige bakkedrag på den fransk-italienske grænse og håndplukkes i små mængder. Den meget aromatiske citron er eftertragtet af gourmander, kokke og cocktail-eksperter på grund af dens fantastisk aromatiske duft og sødere, rundere smag stort set uden bitterhed.

Gode eddiker er et must og ofte den hemmelige ingrediens i de bedste køkkener. De giver sødme, syre og balance til alt fra salater til marinader og desserter.

I cocktail-verdenen er gourmet eddiker uundværlige som smagsgivere, især i shrubs. Eddike i drinks er en ældgammel tradition, der går tilbage til det gamle Ægypten.

God til

Passer fantastisk godt til sommerens skønne salater, fjerkræ, fisk, friske oste og desserter med is, sorbet og bær.

Dryp lidt eddike i din danskvand og i drinks, på sorbet og is og friske sommerbær.

Brug eddiken til sommerens fine desserter. Prøv den fx i vores opskrift på lækker sommer tiramisu

Sommer eddiken er vidunderlig i en fransk vinaigrette i kombination med sommerolie eller aromatisk olivenolie med citron, basilikum, mynte eller timian

Find vores nemme opskrift på vinaigrette her

Ingredienser

Kogt og koncentreret vindruemost* (sulfitter), hvidvinseddike (31,5 %) (sulfitter), Hyldeblomst (6,5 %), Menton citron PGI (3,5 %).

*EU

Opbevares væk fra lys og varme før og efter åbning.

Næringsindhold

Specifikationer

Produktnavn: Douceur de Vinaigre Sureau & Citron de Menton/ Speciality Vinegar with Elderflower & Lemon.

Produceret for Oliviers & Co, 160 chemin Pitaugier, 04300 Mane, Frankrig.