Grillede asparges med trøffel og parmesancreme

Det er ingen hemmelighed, at vi knuselsker den danske aspargessæsonen. Vi spiser de skønne grønne, hvide eller lilla asparges rå eller let tilberedte så ofte vi kan helt fra start maj og frem til Sankt Hans.

En af vores favoritter er denne skønne servering med grillede asparges på en frisk urtesalat og toppet med vores elegante, cremede parmesancreme med hvid trøffel, der er så enkel og utrolig smagfuld. Vi serverer den oftest som antipasti, men den fungerer også rigtig godt sammen med fx bagt hvid fisk som hovedret.

Antal
2 personer

Arbejdstid
15 min

Tid i alt
15 min

Ingredienser

Fra Oliviers & Co
2 spsk Parmesancreme med trøffel
Olivenolie, fx økologisk La Classique olivenolie
Salateddike, fx hvid balsamico

Fra markedet
6-8 friske grønne asparges, skyllede og med den nederste træede del af stokken skåret eller knækket af
1 bundt sprød salat, fx rucola, skyllet og slynget
1 bundt friske krydderurter, fx merian eller bredbladet persille, skyllet og slynget
Saften fra 1/3 citron
Flagesalt og friskkværnet peber

Opskrift på grillede asparges salat med trøffel og parmesan creme

Sådan gør du

Varm en stor pande op på medium-høj varme. Kom lidt god olivenolie på panden og steg aspargesene 2-4 minutter på hver side til de har taget flot farve. Kom citronsaften og lidt knust flagesalt over.

Vend salaten og krydderurterne med 2 spsk olivenolie og 2 spsk salateddike i en skål.

Anret salaten på tallerkner. Placér de grillede asparges over og top med trøffel-parmesancreme, flagesalt og friskkværnet peber. Serveres straks.

Bon appétit!

Prøv også vores opskrift på grillede asparges med friskrevet parmesan, nødder og græsagtig olivenolie