Grillet asparges med parmesan og græsagtig olivenolie, O&CO opskrift

Salat med asparges, parmesan og olivenolie

Med foråret kommer asparges-sæsonen! 

Vi spiser asparges fra de første spanske i foråret og til og med Skt. Hans. Der er noget særligt ved at vente i spænding på sæsonens første, og vi elsker at nyde den sublime smag, når aspargeserne er i sæson. 

Her får du vores yndlingsopskrift på en skøn grøn salat med grønne asparges. Vi serverer den mange gange i sæsonen, og bruger den som tilbehør til alt fra tærter til grillaftener i solen. 

Brug den til hverdagsgæster og weekendfester! 

Antal
4 personer

Arbejdstid
15 min

Tid i alt
15 min

Ingredienser

Fra Oliviers & Co
God ekstra jomfru olivenolie, fx vores guldvinder Hacienda Vadolivo 
Top med et par dråber fløjlsblød lagret balsamico fra Modena
50 g mandler( eller ristede hasselnødder)

Fra markedet

2 bundter grønne asparges, skyllede, tørrede
50 g parmesan, i tynde flager
400 g sprøde grønne salatblade (fx hjertesalat, hovedsalat eller et mix), skyllede
Saften fra 1/4 citron
Friskkværnet peber og flagesalt efter behag

Asparges, O&CO opskrift

Sådan gør du

Knæk de træede ender af aspargesene, hvor du mærker det "naturlige" knæk. Enderne kan du evt. gemme til hjemmelavet grøntsagsboullion, ellers kasseres de. 

Skær asparges i mundrette stykker. Vend aspargesene i olivenolie. Varm en grillpande op, og grill aspargesene i et par minutter. De skal tage farve, men grill dem kun kort, så de stadig er lækre og sprøde. 

Anret salatbladene og de grillede asparges på et fad eller i en skål.

Vend olivenolien forsigtigt i salaten, og smag til med citronsaft, friskkværnet peber og flagesalt efter smag. Top med et par dråber rigtig god lagret balsamico, der spiller genialt sammen med de andre råvarer.

Top med hakkede ristede mandler og parmesanflager.

Bon appétit!

Vild med gode, nemme salater? Prøv også vores opskrift på farverig salat med oliven og smilende æg


Flere opskrifter