Gastro-venner: Silberbauers Bistro

Vi elsker at sætte os godt til rette på en dejlig restaurant. Et af de steder, der står højest på ønskelisten, er 'Silberbauers Bistro'. Den frankofile kok, Mathias Silberbauer, har åbnet sit eget sted i Danmark efter år i London på The Clove Club, og i Nice, hvor han drev Pure & V og modtog en Michelin-stjerne. 

silberbauers bistro manfreds mathias jægersborggade restaurant opskrifter

Nu er Mathias Silberbauer vendt tilbage til rødderne i lokaler, der før husede Christian Puglisis legendariske Manfred's. Silberbauer har fortid på både Manfred's og Relæ, men i bistoren er han nu selv bag roret.

Vi har flere gange haft fornøjelsen af Silberbauers menuer, og vi er store fans af velsmagen, den afslappede stemning og det kompromisløse fokus på gode råvarer. 

Du kan booke bord på Silberbauers Bistro her – så har du virkelig noget at se frem til. Vi glæder os i hvert fald selv.

Vi har selvfølgelig spurgt Mathias, om han vil dele tre af sine favorit-opskrifter med os, så vi kan få lidt Sydfrankrig ind i køkkenet og sjælen! Det har Mathias heldigvis sagt ja til :) Se de tre skønne opskrifter nedenfor.

Klik på billederne at komme til opskriften.  

Pissaladière med Taggiasca oliven

Pissaladière er en Provence-klassiker, der altid er et hit. Mange sammenligner den lidt med en pizza eller en let tærte. Og man laver da også pissaladièren i en tærteform. Vi elsker pissaladière som snack eller til antipasti. Super nemt, så lækkert!  

 silberbauers bistro pissaladiers opskrift oliviers og co taggiasca

Jomfruhummer med ramsløgssmør

I det spæde forår kan du finde ramsløg over alt i Danmark, og en rigtig god måde at sætte de grønne velsmagende ramsløg i spil er sammen med delikate jomfruhummere. Hvis du gerne vil øve dig i at finde ramsløg, kan vi kun anbefale at nappe sankebog no 1 Den Lille Vilde med i lommen ud i det vilde. Og så hjem og gå i gang med Silberbauer jomfruhummer-opskrift. 

silberbauers bistro jomfruhummer med ramsløgssmør opskrift oliviers & co

Tarte au citron

When life gives you lemons, så er det bare med at få lavet en Tarte au citron. Den elegante franske citrontærte smager fabelagtigt, og det er en dessert, som vi aldrig nogensinde bliver træt af. Og hver gang, vi spiser hos Silberbauer, bestiller vi et stykke til at slutte middagen af på. Nu kan du selv prøve hans opskrift af. Bon appétit! 

 tarte au citron silberbauers bistro opskrift