Kammuslinger på pastinakpuré m. trøffel & balsamico

Opskrift kammuslinger på påstinakpuré med trøffel og balsamico, Oliviers & Co

Kammuslinger er en skøn delikatesse, og her bliver skaldyrsfavoritten anrettet på en fløjlsblød pastinakpuré med vores berømmede hvide trøffelolie og luksusbalsamico. Den perfekte servering til en festlig aften i godt selskab! 

Antal 4 personer
Arbejdstid 30 min
Tid i alt 30 min

Ingredienser

Fra Oliviers & Co
2 spsk mild floral olivenolie med lav smagsintensitet, fx. La Classique 
1/2 dl Balsamico, Balsamico med Figen eller Premium Balsamico fra Modena 
Hvid trøffelolie
Peber mix

Fra markedet
12 kammuslinger (MSC-certificerede, fordi vi elsker bæredygtigt fiskeri)
1/2 løg fintsnittet
3 pastinakker i grove skiver
110 g usaltet smør
1 dl piskefløde
Lidt vand
Salt
En lille sort trøffel eller sommertrøffel (valgfri ekstra luksus)

Sådan gør du

Reducér evt. balsamicoen ved at koge den op i ca. 8 minutter til den har en konsistens som en glace. 

Forbered løg og pastinakker. Varm 2 spsk olivenolie op til lav varme og steg løget til det er klart. Tilføj pastinak og lad dem stege et par minutter. Hæld fløden på panden og tilføj vand til grøntsagerne lige er dækket. Lad det simre ved lav varme i ca. 20 minutter til pastinakkerne er møre. Blend til en fin puré og smag til med salt og peber. Hold puréen varm indtil servering. 

Dup kammuslingerne tørre med et rent viskestykke og drys kammuslingerne med salt for at trække lidt væske ud. Kom ca. 1-2 spsk hvid trøffelolie på en pande og varm den godt op. Det er er vigtigt ikke at stege kammuslinger for længe, så panden skal være godt varm. Læg kammuslingerne forsigtigt på panden, og steg dem ca. 1,5 minut på hver side. Tilføj smørret, så det smelter med og øs det over kammuslingerne. 

Fordel pastinakpuréen på fire tallerkener med en ske og placér 3 kammuslinger på hver. Dryp reduceret balsamico på kanten af tallerknerne og riv frisk trøffel over, hvis du virkelig giver den gas. Giv tallerknen et lille skvæt trøffelolie, slut af med et drys peber og servér straks.

Bon appétit!