Græskar gratin med svampe- og trøffelcreme
Her får du opskriften på græskargratin med svampe- og trøffelcreme, der kombinerer efterårets bedste smage i en smeltende og lækker ret. Skøn som fyldig forret, som hovedret eller som en del af en dejlig buffet.
Vi serverer den med en simpel spinatsalat med raffineret røget olivenolie.
Antal 6 personer |
Arbejdstid |
Tid i alt |
Ingredienser
Hos Oliviers & Co
2 spsk Karl Johan svampe- og trøffelcreme
2 spsk Røget olivenolie eller ekstra jomfru olivenolie
1 spsk Balsamico eddike
Havsalt
På markedet
1 græskar
300 g babyspinat
250 ml piskefløde
2 æg
50 g parmesan
Muskatnød, revet
Friskkværnet peber
Sådan gør du
Sæt en stor gryde over med et par centimeter vand i bunden og lidt salt og bring i kog.
Vask græskarret grundigt og tør det. Skræl ikke græskarret, men skær det i kvarte og fjern frøene. Skær derefter græskarret i både med skræl. Læg græskarbådene i en sigte eller dampindsats, placer den i gryden og damp græskarbådene under låg i 10 minutter.
Forvarm ovnen til 180°C.
I en skål blandes æggene, 2 spsk Karl Johan svampe- og trøffelcreme og piskefløde. Smag til med salt og peber, hæld i et olieret ovnfast fad, tilsæt græskarskiverne, drys med revet parmesan og lidt muskatnød. Du kan også portionsanrette i mindre ovnfaste skåle, som vist.
Bag i cirka 35-40 minutter, til græskarret er mørt.
Server med babyspinat vendt i røget olivenolie eller ekstra jomfru olivenolie og balsamicoeddike.
Bon appétit!