Butterdejs stænger med trøffelcreme og parmesan

Butterdejs stænger med trøffelcreme og parmesan, opskrift fra Oliviers & Co

Butterdejs stænger med lækkert fyld er en nem luksus-snack, og så er ingredienserne nemme at have på lager, så du hurtigt kan trylle en skøn aperitif frem til hyggeligt gæstebud. Vi fylder dem med to slags trøffelcreme og parmesan.

Nyd butterdejs stængerne til et godt glas inden middagen.

Antal
6 personer

Arbejdstid
10 min

Tid i alt
15 min 

Ingredienser

Hos Oliviers & Co
1 glas Karl Johan svampe- og trøffelcreme
1 glas spread med sorte oliven og sommertrøffel

På markedet
Butterdejsplader
3 spsk revet parmesan ost
2 æggeblommer

Butterdejs stænger med trøffelcreme og parmesan, opskrift fra Oliviers & Co

Sådan gør du

Forvarm ovnen til 190 grader – læg bagepapir på 2 bageplader.

Rul en butterdejsplade ud med en kagerulle. Fordel 3-4 spsk svampe- og trøffelcreme over halvdelen af dejen – lad en lille kant hele veje være uden creme. Drys lidt revet parmesan og fold den anden halvdel over cremen og tryk kanten sammen. Skær i 2 cm strimler og sno dem.

Fortsæt med flere butterdejsplader og begge slags trøffelcreme og læg dem på bagepladerne. Pensl med æggeblommer og bag dem i ca 15 min eller til de er gyldenbrune og sprøde.

Servér til et godt glas.

Bon appétit!

Sprøde parmesan snacks med comté og rødløgschutney fra Oliviers & Co

Prøv også vores opskrift på crispy parmesan snacks med comté og chutney