Skærekage med basilikumolivenolie og mangoglasur
Vores yndlings dessertkok og ven af huset, Marie Havnø Frank , har udviklet endnu en vidunderlig opskrift på olivenoliekage. Denne gang har hun mestret en saftig skærekage bagt med vores basilikumolivenolie toppet med mangosirup og mangoglasur.
Olivenoliekagen holder sig saftig og god i 3-4 dage, hvis den er pakket godt ind og står ved stuetemperatur – men den er helt sikkert spist længe inden 😋
Antal
1 stk |
Arbejdstid |
Tid i alt |
Af: Marie Havnø Frank
Ingredienser
Til kagen
180 g sukker
125 ml basilikum olivenolie
3 æg
190 g hvedemel
2 tsk bagepulver
1/4 tsk salt
75 ml mælk
Til mangoeddike sirup
110 ml mango eddike
100 g sukker
175 g flormelis
60 ml mango eddike
Sådan gør du
Forvarm ovnen til 160 C, og beklæd en 900 g/22 cm brødform med bagepapir.
Sigt mel og bagepulver sammen i en skål og sæt til side.
Pisk olivenolie, sukker og salt sammen i en skål med røremaskine eller håndmixer. Tilsæt æggene et ad gangen og pisk til en luftig, cremet æggesnaps.
Fold forsigtigt halvdelen af melblandingen i æggesnapsen, efterfulgt af først mælk og derefter den anden halvdel af melet.
Hæld dejen i brødformen og bag i 50-60 minutter, til kagen er gyldenbrun og gennembagt.
Afkøl 10 minutter på en rist og lav imens siruppen.
Kom mangoeddike og sukker i en lille kasserolle og lad simre i 5-10 minutter over middel-svag varme, til sukkeret er opløst.
Hæld siruppen over den varme kage og afkøl kagen helt i formen.
Løft ud af formen og pynt med glasur rørt sammen af flormelis og eddike, eller server den, som den er.
Bon appétit!