3 lækre opskrifter til sommerbordet
Vi elsker sommerens solfyldte dage med hygge i haven og lange, fine aftener i selskab med gode venner og god mad. Sommerens skønne råvarer byder på både smukke, varme farver og dejlige smage, så man ikke behøver at afsætte for meget tid til køkkenforberedelser i sommervarmen. Her får du 3 af vores favoritopskrifter, der er helt perfekte når det skal være nemt, lækkert og sommerligt.
Tomatsalat med agurk, oliven og grillet feta
Sommeren kalder på hygge, lækre råvarer og god mad i godt selskab. Og for os er sommeren lig med skønne salater og grill. Her får du vores opskrift på en dejlig og simpel sommersalat med friske grønne tomater (hvis du ikke kan få grønne, bruger du bare de dejlige røde), agurk, grillet feta, oliven og den lækreste sommerdressing med grøn citronolie og balsamico. Find opskriften her
Salat med nektarin, melon og feta
Frugt og feta passer simpelthen så godt sammen. Og de solmodne og saftige frugter smager ekstra godt om sommeren, når solen skinner. Den her salat med nektariner og melon er en sikker vinder som tilbehør til en dejlig grill middag eller som en let frokostsalat i sommervarmen. Find opskriften her
Bruschetta med squash, mozzarella og hjemmelavet pesto
Glæd smagsløgene – og øjnene – med en smuk, supergrøn appetizer, der hylder det grønne! Hemmeligheden er sprøde squash, godt brød og en super frisk og græsagtig ekstra jomfru olivenolie. Det er meget nemmere at få dine daglige grøntsager, når du har skønne sunde olier i god kvalitet til at smagsgive med. Og når man kan få fingre i lækre squash i sæson, er denne opskrift en af vores favoritter. Find opskriften her