Guide: Hvad er monocultivar olivenolie?

Det er de færreste herhjemme, der kan nævne en håndfuld olivensorter. Men det vil vi gerne lave om på i Oliviers & Co. Et godt sted at starte er at smage på monocultivar ekstra jomfru olivenolier, så du kan smage på de rene olivensorter i den ypperste kvalitet.
Olivenolie er nemlig ikke bare olivenolie. Præcis ligesom druesorten er afgørende i vinproduktion, er olivensorten det for ekstra jomfru olivenolie.
Her får du en introduktion til monocultivar olivenolie og de unikke smagsoplevelser, som de kan give.
Monocultivar olivenolie: én olivensort, ét land, én smag
Ligesom druesorten er afgørende for vin, er den botaniske sort af oliven og ikke mindst dens aromatiske modenhed, en vigtig spiller, når der skal produceres ekstra jomfru olivenolie i verdensklasse. Andre faktorer som olivenlundens placering, klimaet, høstmetoden og producentens viden om alt fra beskæring af træer til presning af olivenolien er selvfølgelig også helt afgørende.
Med monocultivar olivenolie får du muligheden for at smage på fantastiske olivensorter og smage dem helt rent. Monocultivar olivenolie betyder, at olivenolien er presset af en enkelt sort i modsætning til blends, hvor olien fra flere forskellige olivensorter blandes og justeres til efter smag.
Gå på opdagelse i olivenoliens verden
Olivenolie af forskellige sorter smager helt forskelligt, og med monocultivare olivenolier kan du gå på opdagelse og lede efter dine favoritsorter. Måske elsker du en mild og blid olivenolie uden for meget bitterhed? Måske er det bedste du ved en græsagtig, grøn olivenolie med en skøn peberagtig afslutning?
En ting er personlige præferencer, men olivenolie kan også med fordel matches til det, der skal spises. For olivenolie er ikke bare olivenolie, og at vælge den rette olivenolie, kan binde et helt måltid sammen på magisk vis. En mild floral olivenolie passer eksempelvis til delikate kammuslinger, salater eller i det søde køkken, fx over god vaniljeis, mens en græsagtig olivenolie passer fantastisk til bruschetta med tomater og hvidløg eller til lækre pastaretter.
Sporbarhed og verdensklasse
Når du køber olivenolier hos Oliviers & Co, er du garanteret fuld sporbarhed tilbage til de specifikke olivenlunde, og kravene for at komme på Oliviers & Co flasker er høje. Kvaliteten skal være i top.
I vores udvalg af Grand Cru olivenolie finder du altid en række olivenolier fra verdensklasseproducenter i Middelhavsområdet, fx Spanien, Italien, Frankrig, Grækenland og Kroatien. Vores Grand Cru olivenolier er limited edition, da de er nøje udvalgt hvert eneste år af årets høst. Præcis som med vin er der kun den mængde olivenolie, som der nu engang er høstet og produceret netop dette år.
Igennem 25 år har vi i Oliviers & Co opbygget varige relationer med nogle af verdens dygtigste og mest passionerede olivenolieproducenter. Vores olivenolier udvælges hvert år blandt over 1200 batches fra hundredevis af olivengårde, der skal leve op til vores strenge krav. Alle olivenolier er klassificeret på en 200-punkts skala, der involverer krav til frugtens kvalitet, høst- og presningsmetoder, målinger af bl.a syreindhold i laboratorium og organoleptiske egenskaber. Kun omkring tredive olier kommer hvert år gennem nåleøjet og udvælges af vores ekspert-oleolog, Alexandra Gauquelin-Roché.
For vin-kendere er det altid spændende at smage på en ny årgang. For olivenolie-kendere gælder det samme, når årets nye høst lander.
Man behøver selvfølgelig ikke at være hverken vin- eller olivenolie-kender for at købe en god flaske vin eller olivenolie.
Lær de fire vigtigste kendetegn, når du skal vælge olivenolie i vores guide her
Men vil man gerne gå lidt på opdagelse i olivenoliens verden, kan man fx starte med at notere sig olivensorterne i ens favorit-olivenolie. Og med monocultivar olivenolie har man muligheden for at smage en enkelt sort rent og lære den godt at kende.
Her får du en introduktion til 3 forskellige olivenolier, der hver især er presset af én ikonisk olivensort og skabt af passionerede producenter, der viderefører arven i historiske oliven-regioner.
Olive Frantoio – Emblematisk olivenolie fra Toscana
Denne olivenolie er presset af den elskede toscanske olivensort Frantoio, som betyder "olivenmølle" på italiensk, og der er kun produceret 1000 flasker.
Producenten Ferdinando Guicciardini producerer nogle af verdens absolut bedste ekstra jomfru olivenolier på estatet Castello di Poppiano, der ligger tæt på skønne Firenze. Her er der blevet produceret olivenolie – og Chianti Classico vin – i over 900 år.
Vi er utroligt heldige, at en del af høsten er på vores flasker!

I Toscana blandes Frantoio ofte med den anden store toscanske olivensort, Leccino, som er sødere og let pebret.
Find Olive Frantoio ekstra jomfru olivenolien her
Olive Zizolera – Elegant, floral olivenolie fra Istrien
Denne olivenolie er presset af den meget gamle og sjældne olivensort Zizolera, som dyrkes i Vodnjan-regionen, og der er kun produceret 1200 flasker.
Olivenolien afspejler det særlige terroir i producenten Ester Geissa Durics olivenlunde, der ligger og spejder fra den naturskønne halvø Istrien mod Venedig. Lundene er omgivet af fine stenmure, og de hundrede år gamle oliventræer vokser her mellem vilde middelhavsplanter som mynte, oregano, tjørn og timian.
Den florale og delikate Zizolera olivenolie passer fx perfekt til bagt ris med karameliserede tomater, grillet fisk, jordbærsalat, lamme parmentier med sesam, citronkage og stegte abrikoser med vanilje – de fine noter af bagværk, mandelmælk, friske mandler, frisk hø, karry og peber giver en smukt finish, der sender tankerne til Istrien.
Find Olive Zizolera ekstra jomfru olivenolien her
Olive Caninese – Intens økologisk italiensk olivenolie
Denne olivenolie er presset af den meget gamle og sjældne olivensort Canino, som er blevet dyrket siden etruskernes tid på skråningerne af Monte Canino, deraf navnet – og der er kun produceret 2000 flasker.
Olivenolien afspejler regionens særlige terroir med Middelhavsklima og vulkansk jord i familien Papacchinis olivenlund, hvor de økologisk dyrkede oliven høstes meget tidligt for at opnå en intens smag af græs og grønne æbler og et højt polyfenol-tal.

Den intense og græsagtige ekstra jomfru olivenolie passer helt fortræffeligt til bruschetta, tomater og burrata, linguini med rejer og focaccia med oliven.
Find Olive Caninese ekstra jomfru olivenolien her
Smag på olivenolie fra nogle af verdens bedste olivenolieproducenter
I vores store udvalg af Grand Cru ekstra jomfru olivenolie finder du altid både monocultivare olivenolier og blends. Du kan nemt kende en monocultivar olivenolie i vores udvalg: Se blot under olivensort. Er olivenolien presset af én sort, så er den monocultivar.
Find den monocultivare olivenolie L'Extraverte presset på årets første picual oliven her (så længe lager haves)
Find den monocultivare olivenolie Affiorato presset på årets første Nocellara del Belice her (så længe lager haves)