Citrus og marengs dessert
Vores citrus og marengs dessert er en dejlig kombination af de syrlige citrusfrugter marineret i honning og hindbæreddike og toppet med skøn marengs. En smuk afslutning på en dejlig middag.
Antal 4 personer
|
Arbejdstid 25 min | Tid i alt 30 min |
Ingredienser
Fra Oliviers & Co
1 spsk honning, fx vores orangeblomsthonning
1 spsk hindbæreddike
1 tsk vaniljeekstrakt, fx fra Mette Ravn
Fra markedet
2 røde grapefrugter, fileterede
5 appelsiner, 4 af dem fileterede, 1 presset til saft
4 æggehvider
200 g flormelis
Sådan gør du
Rør saften fra den ene appelsin med 1 spsk honning og 1 spsk hindbæreddike til en marinade i en skål.
Læg grape- og appelsinfileterne på et fad, hæld citrus-/honningmarinaden over og sæt på køl.
Forvarm ovnen til 210°C.
Pisk æggehviderne til en luftig masse i en skål. Tilsæt flormelis lidt efter lidt, mens der piskes. Stop først, når marengsen er helt fast og sej. Tilsæt vaniljeekstrakt og pisk videre til marengsen er helt stiv og fast. Kom marengsen i en sprøjtepose.
Anret frugtfileterne med citrus-/honningmarinaden på 4 ovnfaste tallerkner (alternativt samlet i et ovnfast fad), top med et par dråber honning og sprøjt forsigtigt et marengskys på toppen af hver tallerken. Lad det brune let i ovnen i ca. 3-4 min.
Serveres straks.
Bon appetit!
Prøv også opskriften på vaniljeis med citrus-olivenolie, æbler og fersken