Bruschetta med squash, mozzarella og hjemmelavet pesto

Bruschetta med squash, mozzarella og hjemmelavet pesto, opskrift fra Oliviers & Co

Glæd smagsløgene – og øjnene – med en smuk, supergrøn appetizer, der hylder det grønne! Hemmeligheden er sprøde squash, godt brød og en super frisk og græsagtig ekstra jomfru olivenolie.

Det er meget nemmere at få dine daglige grøntsager, når du har skønne sunde olier i god kvalitet til at smagsgive med. 

Græsagtige olivenolier som fx vores L'Extraverte har et særligt højt indhold af polyfenoler og er derfor blandt de sundeste olivenolier. Og de passer så godt til bruschetta.

Vil du vide mere om olivenolie og sundhed, kan du dykke ned i vores FAQ om olivenolie her.

Antal
4 personer

Arbejdstid
20 min

Tid i alt
20 min

Ingredienser

8 skiver surdejsbrød
2 squash, skyllet og tørret
2 mellemstore mozzarella af bøffelmælk, skåret i skiver
150 g babyspinat, skyllet og tørret
Salt og peber efter smag
Græsagtig olivenolie, fx Sabino Leone eller L'Extraverte ekstra jomfru olivenolie

Til hjemmelavet pesto
2 gode håndfulde krydderurter (fx persille, basilikum eller estragon)
40 g Pecorino eller Parmesan ost
30 g pinjekerner
1/2 fed hvidløg
3-4 spsk olivenolie fx La Classique
Frisk citronsaft eller æblecidereddike
Salt og peber efter smag 

bruschetta med squash mozzarella og pesto

Sådan gør du

Pluk krydderurtebladene af stilkene og hak dem fint i blenderen sammen med ost, hvidløg, pinjekerner og olivenolie. Olivenolien tilsættes gradvist, indtil pestoen er cremet, men flydende. Smag til med citronsaft eller æblecidereddike, salt og peber efter smag.

Skær eller riv squash i lange tynde strimler på et rivejern eller et mandolinjern.

Læg squash-strimlerne i en skål og hæld pestoen over. Bland forsigtigt til pestoen er godt fordelt på alle squash-strimlerne.

Rist brødskiverne på en brødrister eller i ovnen.

Fordel squash-strimlerne på brødskiverne sammen med mozzarellaen.

Anret brødene på et fad sammen med spinatbladene og top med lidt græsagtig olivenolie og salt og peber og krydderurteblade.

Servér og nyd!

Har du fået lyst til mere grønt? Se opskrifterne på 3 skønne sunde salater her