Kend dine olivensorter – guide til monocultivar olivenolie

Kend dine olivensorter – guide til monocultivar olivenolie

Det er de færreste herhjemme, der kan nævne en håndfuld olivensorter. Men det vil vi gerne lave om på i Oliviers & Co. Et godt sted at starte er at smage på monocultivar ekstra jomfru olivenolier, så du kan smage på de rene olivensorter i den ypperste kvalitet.

Olivenolie er nemlig ikke bare olivenolie. Præcis ligesom druesorten er afgørende i vinproduktion, er olivensorten det for ekstra jomfru olivenolie.

Her får du en introduktion til monocultivar olivenolie og de unikke smagsoplevelser, som de kan give.

Monocultivar olivenolie: én olivensort, ét land, én smag

Olivenolie i glas, ekstra jomfru olivenolie fra Oliviers & Co

Ligesom druesorten er afgørende for vin, er den botaniske sort af oliven og ikke mindst dens aromatiske modenhed, en vigtig spiller, når der skal produceres ekstra jomfru olivenolie i verdensklasse. Andre faktorer som olivenlundens placering, klimaet, høstmetoden og producentens viden om alt fra beskæring af træer til presning af olivenolien er selvfølgelig også helt afgørende.

Med monocultivar olivenolie får du muligheden for at smage på fantastiske olivensorter og smage dem helt rent. Monocultivar olivenolie betyder, at olivenolien er presset af en enkelt sort i modsætning til blends, hvor olien fra flere forskellige olivensorter blandes og justeres til efter smag.

Gå på opdagelse i olivenoliens verden

Burrata med ekstra jomfru olivenolie fra Oliviers & Co

Olivenolie af forskellige sorter smager helt forskelligt, og med monocultivare olivenolier kan du gå på opdagelse og lede efter dine favoritsorter. Måske elsker du en mild og blid olivenolie uden for meget bitterhed? Måske er det bedste du ved en græsagtig grøn olivenolie med en skøn peberagtig afslutning?

En ting er personlige præferencer, men olivenolie kan også med fordel matches til det, der skal spises. For olivenolie er ikke bare olivenolie, og at vælge den rette olivenolie, kan binde et helt måltid sammen på magisk vis. En mild floral olivenolie passer fx til delikate kammuslinger, salater eller i det søde køkken, fx over god vaniljeis, mens en græsagtig olivenolie passer fantastisk til bruschetta med tomater og hvidløg eller til lækre pastaretter.

Sporbarhed og verdensklasse 

Olivenhøst hos olivenolieproducenten Almendra, ekstra jomfru olivenolie fra Oliviers & Co

Når du køber olivenolier hos Oliviers & Co, er du garanteret fuld sporbarhed tilbage til de specifikke olivenlunde, og kravene for at komme på Oliviers & Co flasker er høje. Kvaliteten skal være i top.

I vores udvalg af Grand Cru olivenolie finder du altid en række olivenolier fra verdensklasseproducenter i Middelhavsområdet, fx Spanien, Italien, Frankrig, Grækenland og Kroatien. Vores Grand Cru olivenolier er limited edition, da de er nøje udvalgt hvert eneste år af årets høst. Præcis som med vin er der kun den mængde olivenolie, som der nu engang er høstet og produceret netop dette år.

Igennem 25 år har vi i Oliviers & Co opbygget varige relationer med nogle af verdens dygtigste og mest passionerede olivenolieproducenter. Vores olivenolier udvælges hvert år blandt over 1200 batches fra hundredevis af olivengårde, der skal leve op til vores strenge krav. Alle olivenolier er klassificeret på en 200-punkts skala, der involverer krav til frugtens kvalitet, høst- og presningsmetoder, målinger af bl.a syreindhold i laboratorium og organoleptiske egenskaber. Kun omkring tredive olier kommer hvert år gennem nåleøjet og udvælges af vores ekspert-oleolog, Eric Verdier.

For vin-kendere er det altid spændende at smage på en ny årgang. For olivenolie-kendere gælder det samme, når årets nye høst lander.

Man behøver selvfølgelig ikke at være hverken vin- eller olivenolie-kender for at købe en god flaske vin eller olivenolie.

Lær de fire vigtigste kendetegn, når du skal vælge olivenolie i vores guide her

Men vil man gerne gå lidt på opdagelse i olivenoliens verden, kan man fx starte med at notere sig olivensorterne i ens favorit-olivenolie. Og med monocultivar olivenolie har man muligheden for at smage en enkelt sort rent og lære den godt at kende.

Her får du en introduktion til 4 ikoniske olivensorter.

HOJIBLANCA – OLIVENOLIE FRA SPANSKE FINCA LA TORRE

Få dråber af denne særlige Hojiblanca olivenolie er nok til at forvandle en solmoden tomat til en gourmet-ret.

Finca La Torre med Victor Pérez i spidsen er en nærmest mytisk olivenolieproducent i Spanien. Gården ligger i Fuente de Piedra naturreservatet nord for Malaga, og Finca La Torre en pioner inden for biodynamisk produktion af ekstraordinær ekstra jomfru olivenolie. De smukke oliventræer bliver gødet med knust olivenmasse og gødning fra nabogårdene, mens den biodynamiske kalender følges i hele produktionen.

Finca La Torre producerer nogle af de mest prisvindende spanske olier i verden, og denne Monocultivar særudgave for Oliviers & Co findes der kun 1.000 flasker af på verdensplan. Så det er med at slå til, når muligheden er der.

Hojiblanca monocultivar ekstra jomfru olivenolie fra Oliviers & Co

Ekstra jomfru olivenolien er presset af 100% Hojiblanca oliven og høstet i november 2021. En af hemmelighederne bag den udsøgte smagsprofil er, at olivenerne bliver presset blot to timer efter høst.

Hojiblanca fra Finca La Torre er en græsagtig olivenolie med noter af friske krydderurter, artiskok, friske ærter, tomatblad og hvid peber. Den passer perfekt til grøntsager, brød, bruschetta med hvidløg, antipasti, skaldyr og fisk, pastaretter og til alle dine salater.

Find Hojiblanca ekstra jomfru olivenolien her

FRANTOIO – OLIVENOLIE FRA SYDITALIENSKE SABINO LEONE

Sabino Leone fra vidunderlige Puglia er frisk og græsagtig. Denne Monocultivar olivenolie er lavet udelukkende på olivensorten Frantoio, der oprindeligt kommer fra det centrale Italien. Navnet Frantoio betyder oliemølle på italiensk. I Toscana blandes Frantoio ofte med den anden store toscanske olivensort, Leccino, som er sødere og let pebret.

I denne limited edition for Oliviers & Co får de skønne Frantoio-oliven lov at shine for sig selv med den arketypiske duft og smag af nyslået græs, mynte, frisk æble og artiskok. Olivenolien udmærker sig særligt ved sin friskhed og intensitet i munden.

Frantoio monocultivar ekstra jomfru olivenolie fra Oliviers & Co
Sabino Leone Estate, der ligger i Puglia, drives af Nino Leone og hans far Sabino, der har vundet talrige guldmedaljer for deres olivenolier. Deres passion for kvalitet og gennemsigtighed har været kodeordet i tre generationer. De er eksperter i at producere monocultivar olivenolier, og de ved hvordan man får de særlige karakteristika frem i hver eneste sort. ”Naturen kan ikke tvinges til noget, og det er op til os med tålmodig gestus at kombinere alt det nødvendige for at gøre produktet godt, unikt og uerstatteligt” siger Nino & Sabino Leone.
Sabino Leone, olivenolieproducent, Oliviers & Co
Frantoio fra Sabino Leone er helt ideel til carpaccio, alle typer grøntsager og salater, pastaretter, risotto og til gedeost.

Find Frantoio ekstra jomfru olivenolien her

BUZA OLIVENOLIE FRA ISTRIENS OLIVENDRONNING

Uljara Baioco er den varmeste olivenolie i Monocultivar kollektionen. Den er lavet på olivensorten Buza, som bringer helt unikke aromatiske noter frem, og den er er indbegrebet af olivenolie fra gudesmukke Istrien i Kroatien. Oliviers & Co ser Buza-sorten som en lille juvel af en oliven, der forkæler både smags- og duftesansen.

Buza monocultivar ekstra jomfru olivenolie fra Oliviers & Co

Producenten Ester Geissa Durics skønne olivenlunde ligger og spejder fra Istrien halvøen mod Venedig. Lundene er omgivet af fine stensætninger, og århundredgamle oliventræer vokser her mellem vilde middelhavsplanter som mynte, oregano, tjørn og timian.

Og netop dette enestående økosystem kombineret med producenten Ester Geissa Duric’s know-how giver denne ekstra jomfru olivenolie dens unikke duft og smag: ”Vi plukker Buza oliven i hånden for at bevare hele frugten bedst muligt. Dens lysegrønne farve, dens let søde smag med noter af aromatiske urter, er de egenskaber, der giver vores Buza olivenolie duften af vores smukke region og smagen af friskhed.”

Olivenolieproducent Ester Duric, Oliviers & Co

Buza olivenolien fra Uljara Baioco passer perfekt til salater, grøntsager i alle afskygninger, lyst kød, fisk og skaldyr – de fine noter af aromatiske urter, grøn peberfrugt og ristede kakaobønner giver et smukt finish, der sender tankerne til Istrien.

Find Buza ekstra jomfru olivenolien her

CAILLETIER OLIVENOLIE FRA MAGISKE SYDFRANKRIG

Denne fløjsbløde ekstra jomfruolivenolie kommer fra Domaine de Malaric, der er definitionen af en drøm om Sydfrankrig. Den smukke gård, der ligger tæt på Uzès, blev bygget i 1758, og herfra er der udsigt til cypresser, vinstokke, frugttræer og olivenlundene med 3.500 oliventræer.

Denne Monocultivar olivenolie er presset af 100% Cailletier oliven – også kendt som Niçoise eller Taggiasca oliven (i Italien). Der er tale om en rund, blød og cremet olivenolie med fine noter af mandel, hvide blomster og nødder. Domaine de Malaric er en elegant og blød olivenolie og passer rigtig godt, hvis man ønsker en mild olivenolie uden bitterhed.

Cailletier monocultivar ekstra jomfru olivenolie fra Oliviers & Co
Den passionerede producent Patrick Gounelle har en stor respekt for miljø og sporbarhed og han har produceret en fløjlsblød olivenolie, der vil overraske dig med sine aromatiske nuancer.

Denne florale ekstra jomfru olivenolie er helt fortræffelig til salater (fx Niçoise), til tabbouleh, kalv og desserter.

Find Calletier ekstra jomfru olivenolien her

Smag på olivenolie fra nogle af verdens bedste olivenolieproducenter

I vores store udvalg af Grand Cru ekstra jomfru olivenolie finder du altid både monocultivare olivenolier og blends. Du kan nemt kende en monocultivar olivenolie i vores udvalg: Se blot under olivensort. Er olivenolie presset af én sort, så er den monocultivar. Find vores Grand Cru olivenolier her

Find den monocultivare olivenolie L'Extraverte presset på årets første picual oliven her (så længe lager haves)

Find den monocultivare olivenolie Affiorato presset på årets første Nocellara del Belice her (så længe lager haves)

Har du fået lyst til at lære olivenoliens verden bedre at kende? Vi afholder olivenolie-smagninger, hvor vi introducerer til olivenoliens verden og smager på fantastiske olivenolier fra årets høst – se mere her