Verdens bedste olivenolier – NYIOOC 2026 guldvindere fra Oliviers & Co

For film findes The Oscars – for olivenolier findes NYIOOC
Hvert år i maj afholdes The New York International Olive Oil Competition NYIOOC, som er verdens største olivenolie-konkurrence, i New York. Det er her, alle med næse for olivenolie af højeste kvalitet mødes.
Vi stiller naturligvis altid en række af vores særligt udvalgte Grand Cru olivenolier op. Og vi er super stolte over, at alle vores 4 opstillede olivenolier har fået guldmedaljer🥇🥇🥇🥇
For ambitiøse og passionerede olivenolieproducenter er konkurrencen i New York den ultimative efterprøvning af kvaliteten af årets olivenolie.
Olivenolierne bliver vurderet ved blindsmagning af et panel bestående af 21 førende professionelle olivenoliesmagere. De vurderer olivenolierne efter en stram teknisk protokol. Og kun de bedste af olivenolierne kan vinde guld eller sølv, hvis smagspanelet altså afgør, at de lever op til de strengeste smags- og kvalitetskrav.
I olivenoliens verden er det at vinde en medalje ved NYIOOC lidt som at vinde en Oscar. Og resultatet af konkurrencen bliver set som en af de bedste guides til at finde ekstra jomfru olivenolie af absolut højeste kvalitet i verdensklasse.
Du kan læse mere om vores prisvindende ekstra jomfru olivenolier her. Og vent ikke for længe med at bestille en guldvinder til dit køkken. De bliver normalt hurtigt udsolgt.
1. Hacienda Vadolivo ekstra jomfru olivenolie 🇪🇸🥇
Andalusisk guld på 100 % picual – grøn, græsagtig og med højt polyfenol-tal
Hacienda Vadolivo er andalusisk ekstra jomfru olivenolie, når det er allerbedst, og olivenolien er anerkendt med en guldmedalje i NYIOOC!
Brug den fx på solmodne tomater og catalansk tomatbrød, til at toppe pastaretter, grillede grøntsager og salater og som finish på kød, fisk og skaldyr – og selvfølgelig til at dyppe brødet i.
Hacienda Vadolivo olivenolien er presset af 100 % picual oliven i begyndelsen af oktober i smukke Andalusien, når olivenfrugten stadig er helt grøn.
Det giver olivenolien en fantastisk intens og græsagtig aromatiske profil med noter af tomatblade og en fin peberagtig fornemmelse, der minder om rucola.
Og så har Hacienda Vadolivo olivenolien et højt indhold af polyfenoler (596 mg/kg ved aftapning), så olivenolien er både velsmagende og sund. Læs mere om, hvorfor olivenolier med et højt polyfenoltal er gode for sundheden her.
Se vurderingen af Hacienda Vadolivo i NYIOOCs officielle guide
Bestil Hacienda Vadolivo her. Vælg mellem 250 ml og 500 ml – pris fra 189,-
2. Uljara Baioco ekstra jomfru olivenolie 🇭🇷🥇
Kroatisk elegance på 100 % buza – frisk, aromatisk og mild
Uljara Baioco er en exceptionel olivenolie presset af 100 % buza oliven af den fantastiske istriske olivenolieproducent Ester Geissa Duric. Olivenolien er nøje udvalgt og tappet i en smuk flaske i anledning af Oliviers & Cos 30 års jubilæum.
Uljara Baioco er en sjælden smagsoplevelse, som imponerer. Den elegante olivenolie er balanceret, meget aromatisk, frisk og vegetabilsk med en mild bitterhed og en let krydret afslutning. Ideel til alt det grønne, fisk og friskost og selvfølgelig til at dyppe brødet i.
Olivenolien er limited edition – der er kun 1200 flasker på verdensplan, og de smukke flasker er dekoreret med elegant silketryk af livets træ.
Se vurderingen af Uljara Baioco i NYIOOCs officielle guide
Bestil Uljara Baioco ekstra jomfru olivenolien her. 500ml, pris: 399,-
3. Il Fornacino ekstra jomfru olivenolie 🇮🇹🥇
Perfektion inden for den toscanske tradition
Olivenolieproducenten Chiara Zilianti har siden 1996 vundet mange guldmedaljer i NYIOOC med Il Fornacino – og har gjort det igen i år!
År efter år udmærker Il Fornacino sig med en olivenolie af sjælden intensitet og aromatisk finesse. Denne udgave fremstår som en sand legendarisk årgang – tæt på perfektion inden for den toscanske tradition og med et højt polyfenoltal.
Il Fornacino er græsagtig med raffinerede noter, der kræser om smagsløgene og er ekstremt vanedannende. En vaskeægte toscansk klassiker, der giver smag og klasse i dit køkken. Sublim til at dyppe godt brød, til alt med tomat, burrata, hvid fisk, pasta og oksecarpaccio.
Se vurderingen af Il Fornacino i NYIOOCs officielle guide
Bestil Il Fornacino her. Vælg mellem 250 ml og 500 ml – pris fra 249,-
4. Ganga Lupo ekstra jomfru olivenolie 🇮🇹🥇
Polyfenol-højdespringer med fantastisk smag
Vi er enormt stolte af at kunne præsentere en helt eminent nyhed fra det prisvindende brødrepar, Luigi & Vito Girone – som nu også har vundet guld i NYIOOC!
Med et polyfenol-indhold på 954 mg/kg er årets Ganga Lupo den olivenolie med det markant højeste polyfenolindhold i årets selektion 🌱 En smuk, intens og grøn italiensk olivenolie med fantastiske noter af nyklippet græs og artiskok typisk for Puglia-regionen.
Skabt af 100 % Coratina-oliven med elegante, friske og komplekse smagsnoter og ideel som suveræn smagsgiver til de simpleste retter og til at dyppe brød.
Se vurderingen af Ganga Lupo i NYIOOCs officielle guide
Bestil Ganga Lupo ekstra jomfru olivenolie her. 500 ml, pris: 349,-
Find hele vores store udvalg af Grand Cru ekstra jomfru olivenolier her
Skriv dig op til vores nyhedsbrev så du altid er up to date på nye olivenolier


