14. december – Soya sauce med ingefær & yuzu

Soya sauce med ingefær og yuzu, Oliviers & Co

Velkommen 14. december og glædelig 3. søndag i advent ❤️

Bag dagens låge i årets julekalender fra Oliviers & Co finder du vores eksklusive soya sauce med ingefær og yuzu, som er skabt fra bunden med friske ingredienser.

Soya saucen er en salt umami-bombe med dyb farve, fløjlsblød tekstur og en kompleks smag.

Brug soya saucen til at give dine retter et lækkert asiatisk pift. Prøv den fx til marinader til fisk og kød, pastasalater, soya-vinaigrette, gravad laks, provencalsk kylling med soyasauce, blødkogte æg, wokretter, bruschetta med grillede grøntsager og stegte nudler.

God soya er genial til at tilføje den eftertragtede umami-smag til vegetariske retter. Her deler vi to af vores favorit-opskrifter.

Opskrift: Nudelsuppe med Soba nudler

En skål dampende nudelsuppe er så dejlig at varme sig ved i de køligere måneder. Vi laver nudelsuppen med champignon, sprøde grøntsager og de delikate japanske Soba boghvedenudler, der giver en dejlig nøddeagtig smag. Så simpelt og godt.

Vi smager til med en lækker soya-marinade – du kan bruge opskriften på marinaden til alle dine asiatiske retter.

Opskrift på Soba nudel suppe med sprøde grøntsager fra Oliviers & Co

Opskrift: Svampetærter med trøffel toppet med mandarinolie og balsamico

Denne opskrift er det perfekte vegetariske hovedelement til juleaften eller julefrokosten.

Det er vores gastro-venner fra amaliesigrid, der har udviklet opskriften på de lækre, sprøde butterdejtærter. Tærterne er fyldt med en luksuriøs svampe-nøddepostej, der smages til med miso, soya og sort trøffelolie og toppes med mandarinolie og fløjlsblød balsamico.

Server fx svampetærterne sammen med amaliesigrids julesalat, en grønkålssalat, hjemmelavet rødkål, kartofler og en skøn brun sovs.Svampetærter med trøffel toppet med mandarinolie og balsamico, amaliesigrid x Oliviers & Co opskrift


Glædelig 14. december og 3. søndag i advent fra alle os i Oliviers & Co ❤️🎄

Følger du os på instagram og Facebook? Her deler vi inspiration med fokus på sæson og gode råvarer.