Tiramisu med hindbær og jordbær

Her får du vores opskrift på en skøn sommer-tiramisu med hindbær og jordbær og hjemmebagte bunde med lækker bergamotteolie!
Den bedste forkælelse til sommergæster og weekendhygge på terrassen 🍰🍓
Antal 4 personer
|
Arbejdstid 30 min | Tid i alt 4 timer, 35 min |
Ingredienser
Hos Oliviers&Co
2 spsk bergamotteolie
Frugtig eddike, fx hindbæreddike
På markedet
6 æg
160 g sukker
100 g mel
2 knivspidser vaniljepulver
1 knivspids salt
300 g hindbær og jordbær
250 g mascarpone
Sådan gør du
Forvarm ovnen til 180°C.
I en stor skål piskes 1 æg og 3 æggeblommer med 120 g sukker, indtil det er hvidt. Sigt mel og salt i. Tilsæt 2 spsk bergamotteolie.
Pisk de resterende 3 æggehvider stive og vend dem i den første blanding.
Hæld blandingen i en rektangulær bageform (30 cm x 22 cm) beklædt med bagepapir. Sæt i ovnen i 13-15 min. Når den er ude af ovnen, vendes kagebunden ud på et viskestykke, bagepapiret fjernes, og kagen køles af.
Skil hviderne og blommerne fra de resterende 2 æg. Pisk æggeblommerne med 40 g sukker. Tilsæt mascarpone og to knivspidser vanilje og bland godt. Pisk æggehviderne stive. Vend forsigtigt ind i den forrige blanding.
Skær kagen i to halvdele. Pensl kagebunden let med frugtig eddike. Dæk med et lag mascarponecreme med en spatel eller sprøjtepose. Tilføj et lag bær og derefter den anden halvdel af kagebunden ovenpå. Afslut med et lag creme.
Afkøl i mindst 4 timer. Pynt med flere bær lige inden servering.
Bon appétit!
Elsker du de danske sommerbær? Prøv også vores nemme dessert med sommerbær, lemon curd, olivenolie og biscotti