Puff-pastry bites med gedeost, pære og tomat med avocadocreme og balsamico

Puff-pastry bites med gedeost og pære og tomat med avocadocreme, opskrift amaliesigrid x Oliviers & Co

Begynd gæstemiddagen med disse elegante og smagfulde puff-pastry bites, som er skabt af vores søde, dygtige gastro-venner fra amaliesigrid.

De lækre, små hapsere laves i to varianter – én med gedeost, honning og pære og én med tomat, avocadocreme og balsamico. Nemme at lave og at nyde, enten sammen med velkomstboblerne eller som en del af menuen.

Antal 
6 personer / 12 stk

Arbejdstid
1 time

Tid i alt 
1 time

Ingredienser

1 portion butterdej (275g)
1 rulle gedeost
6 cherrytomater
12 tsk flydende honning

Gedeost, honning og pære creme
2 spsk gedefriskost fx Président Rondelé
2 tsk balsamico
2 tsk flydende honning

Topping
1/2 pære
1/3 squash
1 spsk champagneeddike
1 spsk citronolie
6 basilikumblade

Tomat, avocado og balsamico creme
2 avocadoer
Skal af 1/4 øko citron
Salt og peber
8 basilikumblade
Squish citronsaft

Topping
Balsamico
Græsagtig ekstra jomfru olivenolie
Pistacienødder

Andet
Oliven
Skal af 1 øko citron

Puff-pastry bites med gedeost og avocadocreme, opskrift fra amaliesigrid x Oliviers & Co

Sådan gør du

Forvarm din ovn efter anvisning på butterdejspakken.

Rul så butterdejen ud og stik 24 runde “bunde” ud a 6 cm i diameteren. Brug en udstikker, et glas, en lille skål eller lign. I 12 af de 24 stikker du midten ud med en 4 cm udstikker, så du har 12 “ringe”.

Lad 6 af bundene være som de er, og stabl to ringe på hver af de resterende 6 bunde. Læg de 6 “bare” bunde og de 6 stablede på en bageblade, prik huller i midten med en gaffel og pensl dem med æg.

Skær cherrytomaterne ud i så du har 6 skiver a ca. 1 cm. Læg dem på de 6 “bare” bunde.

Skær også gederullen ud så du har 6 skiver á ca. 1 cm. Læg dem ned i hullet på de stablede bunde.

Top både dem med tomater og dem med gedeost med ca. 1 tsk flydende honning og bag dem så i 20-30 min. til de bliver smukt gyldne. Hold øje med dem, da det kan varierer fra ovn til ovn.

Lad dem efterfølgende køle lidt af på en rist.

Fyld

Forbered fyldet mens bundene bager.

Rør først den cremede gedeost sammen med balsamicoen og honning.

Skær så pære og squash ud i små kvadratiske firkanter og vend dem med champagneeddike og citronolie i en skål og lad dem marinere.

Stavblend så ingredienserne til avocadocremen sammen, smag den til og put den i en lille sprøjtepose med rund tyl eller en frysepose, hvor du klipper et hul på ca. 0,5 cm.

Saml

Bundene med gedeost fylder du med 1-2 tsk gedeostecremen samt 1 spsk pære-squashfyld. Top med basilikumblade.

På bundene med tomat sprøjter du lidt avocadocreme, laver en fordybning med en ske på toppen, fylder balsamico og olivenolie i og pynter med et par pistacienødder.

Hæld oliven i en skål, skær store stykker citronskal af og vrid dem over olivenerne.

Anret de små puff-pastries på et fad og server dem sammen med olivenerne.

Bon appétit!

Nocellara oliven med citronskal, Oliviers & Co x amaliesigrid

Opmærksomhedspunkter

Forberedelse: Du kan godt forberede de små bunde timer før servering eller sågar dagen forinden og opbevare dem i køleskabet, men cremerne og toppingen bliver bedst hvis det laves så tæt på servering som muligt.

Overskydende butterdej: Der vil være overskydende butterdej tilbage, som du enten kan rulle sammen og gemme i en frysepose i køleskabet, men brug det inden for et par dage. Eller du kan rulle resten af butterdejen ud, stikke flere hapsere ud og evt. drysse dem med olivenolie og revet parmesan.

Du kan finde flere dejlige opskrifter på amaliesigrids hjemmeside. Vi anbefaler at følge deres skønne madplan, der kommer med gode opskrifter og inspiration hver uge. Se mere her