Chokoladekage med olivenolie og dulce de leche

Opskrift chokoladekage med olivenolie og dulce de leche, Lara X Oliviers & Co

Uhm! Cremet chokoladekage bagt med olivenolie og et lille shot espresso med den lækreste topping af dulce de leche-creme, grøn citronolie og hindbæreddike. Det er vores dygtige stadechef i TorvehallerneKBH, Lara, der har tryllet denne smukke opskrift frem – den ultimative weekend-forkælelse! ❤️

Antal 
8 personer

Arbejdstid
45 min

Tid i alt 
1 time 30 min

Ingredienser

Til kagen
120 g sukker
70 g brun farin
Korn fra ½ vaniljestang, fx denne fra Mette Ravn
3 æg
100 g mørk chokolade
100 g La Classique ekstra jomfru olivenolie
10 g espresso shot
5 g havsalt
70 g hvedemel
20 g kakaopulver

Til cremen
250 g fløde 48 %
200 g dulce de leche

Til topping
Økologisk grøn citronolie
Hindbæreddike
Saltede knuste pistacienødder
Friske hindbær
Havsalt

Chokoladekage med olivenolie og dulce de leche, opskrift, Lara x Oliviers & Co

Sådan gør du

Forvarm ovnen til 160℃

Beklæd en rund kageform (18-20 cm i diameter) med bagepapir.

Hak chokolade i små stykker og smelt den over vandbad.

Tilsæt olivenolie til den smeltede chokolade og bland, indtil massen er homogen.

Skrab vaniljekorn ud af en halv vaniljestang. Pisk æggene med vaniljekornene og sukkeret ved høj hastighed med elpisker eller i en køkkenmaskine med piskeris, til det er lyst og luftigt.

Sæt elpiskeren på middel hastighed og tilsæt chokolade- og olivenolieblandingen, espresso og fleur sel til det piskede æg og sukker, indtil det hele er blandet.

Sigt mel og kakaopulver og tilsæt til blandingen lidt efter lidt ved at folde det forsigtigt ind med en spatel. Når det er fuldt integreret og homogent, hældes dejen over den forberedte kageform.

Bag kagen i 32-35 minutter ved 160℃ – kagen skal stadig være cremet i midten.

Lad kagen køle lidt af, inden formen tages af.

Lav dulche de leche-cremen, imens kagen køler helt af.

Pisk fløde til skum med bløde toppe. Fold forsigtigt flødeskummet ind i dulce de leche lidt efter lidt med en spatel, indtil cremen er glat og homogen. Opbevar cremen i køleskabet, indtil kagen er helt afkølet og klar til at pynte.

Dekorationsmulighed 1:
Brug en sprøjtepose med en rund spids til dulce de leche cremen, lav små fordybninger med en lille ske og hæld grøn citronolie og hindbæreddike i fordybningerne. Afslut med at drysse saltede knuste pistacienødder, hindbær og lidt havsalt.

Dekorationsmulighed 2:
Fordel creme over toppen af ​​kagen med en spatel og fordel hindbær og saltede knuste pistacienødder. Afslut med at dryppe grøn citronolie og hindbæreddike og lidt havsalt.

Bon appétit!

Find flere opskrifter på bagværk her