Salat med appelsiner, raddichio & granatæble
Denne smukke salat smager så (jule)englene synger! Hemmeligheden er den lækre dressing, der perfekt komplimenterer appelsinernes syrlige sødme, julesalatens (også kendt som raddichioens) bitterhed og de søde granatæblekerner. Og så er den så let at lave.
Har du endnu ikke prøvet at røre lidt tapenade i din olie- og eddikedressing, har du en fantastisk smagsoplevelse til gode. Den klassiske figentapenade sammen med vores suveræne balsamico Gusto Intenso giver salaten de skønneste dybe smagsnoter.
Vores olivenolie presset med grønne citroner og basilikum og skovbæreddiken bidrager med den helt rette friskhed og sødme.
Skøn som selvstændig ret til selvforkælelse, som forret til en middag i godt selskab og smuk og indbydende som indslag på et festligt dækket bord med flere retter.
DET SKAL DU BRUGE TIL 6 PERSONER
1 rødløg1 granatæble
5-6 appelsiner
2 stk små julesalat/rød endive/radicchio
4 spsk olivenolie med grønne citroner og basilikum
1 spsk skovbæreddike
1 tsk balsamico gusto intenso
1 spsk tapenade med sorte oliven og figen
Havsalt og friskkværnet peber
SÅDAN GØR DU
Skær rødløget i fine tynde skiver, evt. med et mandolinjern.
Åbn granatæblet og saml frøene i en skål med saften. Vær omhyggelig med at fjerne alle de bitre hvide hinder.
Skræl appelsinerne og skær dem i skiver. Anret appelsinskiverne på endiviebladene på seks tallerkener, og tilsæt løg og granatæblekerner.
Bland granatæblejuice, basilikum- og citronolie, balsamico, skovbæreddike og tapenade i en skål. Rør godt sammen og smag til med lidt havsalt og friskkværnet peber.
Hæld dressingen over hver tallerken og server straks.
Bon appétit!