Explainer: Klimakrisen gør, at priserne stiger på den gode olivenolie

Olivenolieproduktion, Oliviers & Co

For andet år i træk er verdens olivenolieproduktion stærkt påvirket af klimaforandringerne. 

Derfor er vi desværre blevet nødt til at lave prisstigninger på en række af vores produkter, især på olivenolierne. Vi gør det modvilligt, men da vi allerede fik prisstigninger i starten af sidste år på grund af den dårlig høst og inflationen, bliver vi nødt til det nu. 

I dette blogindlæg vil vi forsøge at forklare konteksten og give et indblik ind i olivenolien og olivenernes verden. Hvis du kan lide en god podcast, så kan du høre Nina interviewet som ekspert på olivenolie i Zetlands Helikopter. Lyt med her.

Vi håber selvfølgelig, at du vil blive ved med at bestille gode olivenolier i højeste kvalitet fra os i fremtiden. For olivenolie i god kvalitet betyder så uendelig meget for måden at lave mad på, og gør selv de simpleste råvarer til en fest. Og det er jer, der holder de små kvalitetsbevidste butikker i live. Ellers ender det hele som kedelig discount. 

 

Vind, blæst og varme: en dobbeltsiddet lussing for olivenbønderne

Det er de ekstreme vejrfænomener, der påvirker oliventræerne i Middelhavsområdet, hvor størstedelen af verdens olivenolie produceres. Især Spanien, den største producent af olivenolie i verden er hårdt ramt igen i år.

I foråret 2023 blæste kraftige vinde og regnvejr ind over Sydeuropa, midt i oliventræernes blomstring. Oliventræerne sætter blomster i slutningen af april og maj, og det er en meget vigtig periode i forhold til, hvordan den kommende høst kommer til at se ud, da hårdt vejr kan "slå" blomsterne af eller i stykker. Vi var selv på Sicilien for at besøge producenter i maj, og her mødte vi allerede havde bange anelser. 

Forårets stærke vind og meget regn har påvirket oliventræernes blomstring – oliventræerne kom simpelthen igennem med færre blomster og dermed blev der dannet færre olivenfrugter. I Andalusien var der tørke og for meget varme, hvilket også gav store problemer med blomstringen. Den første lussing til olivenbønderne.

Sommeren kom med ekstreme hedebølger, der slog alle rekorder. Tårnhøje temperaturer, der har resulterede i tørke og manglende vand til træerne. Når der er mangel på vand, tørster træerne, og indholdet af olie i olivenfrugterne bliver meget mindre. 

Chateau Virant olivenlund, Oliviers & Co

I Oliviers & Co har vi et stort netværk af olivenproducenter i hele Middelhavsregionen og mangeårige relationer til olivenbønderne. Vi hører fra dem, hvor påvirkede de er af det pres, som klimaforandringerne betyder for deres produktion. Mange af producenterne er seneste generation ud af familier, der har dyrket olivenolie i mange generationer. I nogle af områderne har der været dyrket olivenolie i tusindvis af år.

Nu er produktionen af olivenolie – ligesom mange andre fødevarer – meget presset af de menneskeskabte klimaforandringer. Og efter to dårlige høst-år er lagrene ved at være tomme, for olivenolie kan nemlig ikke gemmes alt for længe. Den skal være frisk. Selv den bedste olivenolie bliver harsk over tid.

Sabino Leone, olivenolieproducent, Oliviers & Co

En central hjørnesten i Middelhavskulturen

Frisk olivenolie af god kvalitet smager fantastisk og binder råvarerne sammen. Olivenolie er en helt central del af fødevareproduktionen og måden at lave mad på i hele Middelhavsregionen – den er en central hjørnesten i Middelhavsregionens kultur.

I Oliviers & Co følger vi selvfølgelig nøje med i, hvordan olivenolieproduktionen og olivenoliebønderne bliver påvirket af klimaforandringerne. Der er ingen tvivl om, at vi alle må vænne os til en ny virkelighed, der påvirker den globale fødevareproduktion, og som kommer til at få indflydelse på, hvordan vi hver især prioriterer, hvad der skal på tallerkenen.

Vi tror på, at vi også fremover kan tilbyde den bedste ekstra jomfru olivenolie i vores butikker, og at vi er mange, der ønsker at prioritere olivenolien i hverdagens madlavning, sådan som det har været gjort i tusinder af år før os. 

Hør interviewet "Klimaforandringerne truer det flydende guld. Skal vi vænne os til en fremtid uden olivenolie?" på Zetland her

Ekstra jomfru olivenolie fra Oliviers & Co