Shop local – 5 måder at støtte lokalt

Med omsorg og gode vibes holder vi byen og de særlige steder i live.

 

Tusind tak til alle jer, der tænker over at handle lokalt og småt. Det betyder mere, end I aner. Du kan passe godt på dine yndlingsbutikker, restauranter og cafeer ved hjælp af disse 5 fine måder at støtte op om dit byrum på. 


1. Følg, like & del 

Sharing is caring siger man, og hvor er det bare rigtigt. Og hvis du gerne vil hjælpe favoritbutikkerne, cafeerne og restauranterne, så like dem og deres opslag på Instagram og Facebook. Del billeder af dine yndlingsprodukter og tag butikken. Du kan også opfordre dine venner til at synes godt om Facebook-siden og forklare hvorfor - det er en win-win og koster ikke noget. Og vi elsker altså at høre fra jer!  

2. Webshop hos de små

Mange små butikker har en webshop. Bred dine online-køb ud hos flere butikker. Overvej, om du skal have en lille smule ekstra til lageret, til lidt hjemme-forkælelse, gavehylden eller hvis du skal sende en gave til en, du holder af. 


3. Køb et gavekort

Enten til dig selv, eller til en du holder af. Vi har selv bl.a. købt gavekort til vores frisør, til vores yndlingsrestauranter og til favoritcaféen. Gavekort giver de små butikker og restauranter et økonomisk pusterum nu, og du får noget skønt at glæde dig til og point på karmakontoen.

4. Shop lokalt og spis på dine lokale favoritter

Når du handler lokalt i små delikatessebutikker, vinhandlere, ostebutikker, slagteren, den gode bager og andre specialbutikker med personlighed, er du med til at skabe et byrum med personlighed. Du er med til at skabe lokale arbejdsplader, livlige gader og tryghed. 

I Oliviers & Co holder vi åbent man-fredag 10-18.00 og lørdag 10-16.00. Du kan bestille varer til afhentning i butik på webshoppen eller til levering med posten. 

ostekniv saladini oliviers og co

 Styling: Christine Rudolph. Foto: Mikkel Heriba

5. Anbefal din yndlingsbutik og restaurant

Giv en anbefaling af butikken på Google, Trustpilot eller Facebook. Endnu en gratis måde at give kærlighed til bybilledet. Og det betyder rigtig meget. Når andre kan læse sig til, hvorfor du holder af yndlingsbutikkerne og restaurationerne, bliver de nysgerrige. Måske får de endda lyst til at prøve dine favoritprodukter.  

En stor tak skal lyde til alle jer, der støtter lokalt og tænker over det :) Det er så rørende, og det giver håb om levende gader og byer med andet end supermarkeder, kædebutikker og pakkeshops. Pas godt på hinanden og sig endelig til, hvis vi kan hjælpe med noget. 

Kærlig hilsen

Nina & Mikkel