Saladini – italiensk kunsthåndværk og moderne gourmet værktøj

Her kommer en tilståelse. Vi har forelsket os pladask i knivene fra italienske Saladini. For til madlavning med gode råvarer hører godt skarpslebet værktøj og lækkert bestik. Det bliver meget sjovere at stå i køkkenet. Maden smager bare bedre. Og det er blasfemi at skære en god bøf med en sløv kniv...

Det ved det de åbenbart også på Falsled Kro, Formel B, Søllerød Kro og på en masse andre skønne restauranter. For de har også Saladinis knive i deres værktøjskasse og på bordene.

Vi synes ikke, at I skulle snydes for muligheden for at købe de smukke knive og bestik hjem til jeres køkken, så derfor har vi nu udvalgte smukke sager fra Saladini, som kan købes i butikken på Gammel Kongevej 85 og her på webshoppen. 

Saladini er en italiensk familiedrevet knivmagervirksomhed med ældgammel historie, som I kan læse lidt mere om her.

Urtekniv med skaft af oliventræ, OLIVIERS & CO gourmet gaver

Saladini urtekniv med oliventræ. Styling: Christine Rudolph. Foto: Mikkel Heriba

I næsten 600 år har dygtige knivmagere slebet knivene i den italienske by Scarperia i Toscana. Det er også her, de håndlavede eksklusive knive fra Saladini bliver lavet efter ældgamle håndværkstraditioner, der er er videreført i familien siden 1841. 

KNIVSKARPT STÅL & LÆKKERT OLIVENTRÆ

Med afsæt i de ældgamle traditioner har Saladini-familien et stærkt mantra om kun at bruge de bedste materialer til deres elegante og tidsløse design. Derfor er knivene af slagsen, som man kan have hele livet. Stålklingerne bliver smedet af det bedste nutidige stål, og skafterne i det smukkeste oliventræ er håndslebet. Hver enkelt kniv samles og slibes nænsomt og opmærksomt i hånden. Det tager mindst et par timer og op til flere dage at fremstille en enkelt kniv.

Saladini ostekniv med skaft af oliventræ, OLIVIERS & CO gourmet gaver

Saladini ostekniv med oliventræ. Styling: Christine Rudolph. Foto: Mikkel Heriba

DET PERFEKTE KØKKEN

Der findes ikke noget bedre end at lave mad med kvalitetsknive i hånden. Tanken om en sløv kniv er derimod så trættende... Det fuldender madoplevelsen at have smukke redskaber til spisebordet. Den traditionelle knivfremstilling er Saladinis kerne, men heldigvis laver vores italienske venner også andre geniale slags køkkenværktøj. Vi er helt vilde med deres stilede osteknive og de skønne gafler, der passer til de skarpe steak-knive. 

Her hos OLIVIERS & CO har vi udvalgt vores favoritter fra Saladini, og vi kan skaffe alle Saladinis varer hjem. Se vores udvalg her.
_____________________________________________________

SKRIV DIG OP TIL VORES NYHEDSBREV

Få gourmet inspiration og tilbud 1-2 gange om måneden

Ja tak til at skrive mig op til O&CO nyhedsbrev
_____________________________________________________

O&CO nyheder