Verdens bedste olivenolier NYIOOC 2021 – 5 guldmedaljer til Oliviers & Co

Ligesom filmverdenen har sin Oscar-uddeling, har olivenolieverdenen sin NYIOOC-uddeling. NYIOOC, eller New York International Olive Oil Competition, uddeles af det anerkendte Olive Oil Times hvert år i maj. Og selvom der måske ikke umiddelbart er mange ligheder mellem film- og olivenolieproduktion, så handler begge uddelinger i sidste ende om det samme: at anerkende det hårde arbejde, dedikationen og det talent, der kræves for at skabe noget i verdensklasse.

Olivenolie-konkurrencen er, i modsætning til Oscar-uddelingen, åben at deltage i for verdens olivenolieproducenter, og alle olivenolierne vurderes med blindsmagning af et anerkendt panel af førende, professionelle olivenoliesmagere, der vurderer olivenolierne efter en stram, teknisk protokol. Olivenolie-konkurrencen adskiller sig også fra Oscar-uddelingen ved, at alle de opstillede olivenolier vurderes individuelt og kan tildeles guld eller sølv, hvis smagspanelet afgør, at de lever op til de strengeste kvalitetskrav.

Olivenoliesmagning

Resultaterne præsenteres i The Official Index of the World's Best Olive Oils. I olivenoliens verden er det en kæmpe ære for producenterne at modtage en pris for årets høst, og resultatet af konkurrencen bliver set som en af de bedste guides til at finde ekstra jomfru olivenolie af absolut højeste kvalitet. 

I år var hele 1159 olivenolier fra 28 forskellige lande indleveret til vurdering. Fra Oliviers & Co stillede vi 5 af vores Grand Cru olivenolier op i konkurrencen fra den nye høst, og vi er super stolte over at have vundet hele 5 guldmedaljer. Og i vores 25-jubilæumsår er det ekstra skønt, at vores mangeårige samarbejde med nogle af verdens absolut dygtigste olivenolieproducenter modtager så fin en anerkendelse.

Du kan læse mere om de fem guldvindere nedenfor. Skulle du få lyst til at bestille din helt egen guldvinder, så vent ikke for længe. Vores olivenolier er 100% sporbare estate olivenolier, så der er kun det antal liter, der nu engang er produceret af årets høst 🌿5 x guldmedaljer ved New York International Olive Oil Competition 2021 til Oliviers & Co

Hvis du gerne vil have rådgivning i forhold til at købe gode ekstra jomfru olivenolier, står vores eksperter altid til rådighed i butikken på Gammel Kongevej eller på telefon og mail. 

Du kan finde vores FAQ om olivenolier her og læse mere om, hvordan du vælger den bedste olivenolie i vores guide til ekstra jomfru olivenolie her

1. IL FORNACINO

KLASSISK TOSCANSK BLEND AF CHIARA ZILANTI

Il Fornacino ekstra jomfru olivenolie

Endnu engang modtog Oliviers & Co-klassikeren Il Fornacino en guldmedalje! Denne fantastiske, italienske olivenolie har siden 1996 vundet mange guldmedaljer – og mange olivenolie-elskeres hjerter. Bag den klassiske toscanske blend står olivenolieproducenten Chiara Zilanti, og det er igen lykkedes hende at skabe en af verdens bedste olivenolier. En græsagtig og intens ekstra jomfru olivenolie med noter af nyklippet græs, tomatblade og grønne æbler, der giver smag og klasse til dit køkken.

Se bedømmelsen af Il Fornacino fra NYIOOC her

Bestil Il Fornacino ekstra jomfru olivenolien her

2. CASTELLO DI POPPIANO

KLASSISK TOSCANSK BLEND AF FERDINANDO GUICCIARDINI

Castello di Poppiano ekstra jomfru olivenolie

De kan bare noget helt særligt i Toscana, når det gælder olivenolie. På Castello di Poppiano er der blevet produceret olivenolie i over 900 år, og den fantastiske viden og omhu opbygget over de mange århundreder og videreført af denne generations producent, Ferdinando Guicciardini, kan smages. Den rene, intense og græsagtige smag med noter af artiskok og friske æbler er karakteristisk for de store toscanske olier. En enestående olivenolie, der kun produceres i et lille parti hvert år.

Se bedømmelsen af Castello di Poppiano fra NYIOOC her

Bestil Castello di Poppiano ekstra jomfru olivenolien her

3. MONVA

ANDALUSISK GULD PÅ 100% PICUAL AF LUIS MONTABES

Monva ekstra jomfru olivenolie

Vi har sammen med producenten Luis Montabes flere gange vundet guld i New York med netop Monva, senest forrige år. Olivenolien bliver presset senest 12 timer efter høst ved en temperatur under 20°C for at opnå en fantastisk aromatiske profil.

Monva olivenolien er presset af 100% Picual oliven i begyndelsen af efteråret i smukke Andalusien. Den intense og græsagtige olivenolie har noter af friske urter, pistacie, mandler og tomatblade. Det sunde polyfenol-tal er højt, og olivenolien har en fin peberagtig fornemmelse. Det er uden tvivl en af verdens bedste olivenolier på 100% Picual.

Se bedømmelsen af Monva fra NYIOOC her

Find Monva ekstra jomfru olivenolien her

4. FINCA LA GRAMANOSA – PICUAL

CATALANSK GULD PÅ 100% PICUAL AF SERGI GARCIA

Finca la Gramanosa ekstra jomfru olivenolie, guldvinder fra Oliviers & Co

De spanske Picual oliven trives ikke kun i det sydlige Andalusien. I Catalonien i det nordlige Spanien er det lykkedes Sergi Garcia, bl.a. med kyndig vejledning fra hans bedstefar, at skabe et lille batch suveræn olivenolie på 100% Picual. En helt utroligt imponerende bedrift af den unge og særdeles ambitiøse olivenolieproducent.

De kun ialt 500 liter olivenolie har et ekstremt lav syreindhold (kun 0,09%), og den intense og græsagtige olivenolie har noter af sennep, nyslået græs, tomatblade og artiskok. Man skal altså være ekstra hurtig, hvis man vil sikre sig denne catalanske guldvinder!

Se bedømmelsen af Finca La Gramanosa fra NYIOOC her

Find Finca la Gramanosa ekstra jomfru olivenolie her

5. SABINO LEONE

ITALIENSK INTENSITET FRA PUGLIA PÅ 100% OGLIAROLA AF SABINO LEONE

Sabino Leone ekstra jomfru olivenolie, guldvinder hos Oliviers & Co

De over 200 år gamle oliventræer af sorten Ogliarola er Leone-familiens stolthed. Sorten er typisk for Puglia-regionen og skaber en cremet og fløjlsblød, meget balanceret frisk og intens olivenolie med fantastiske noter af frisk græs, grønne asparges og skov. Ideel som let krydret smagsgiver til de simpleste retter. En suveræn olivenolie fra producenten bag forrige års juleolie, der gik udsolgt på et par uger.

Se bedømmelsen af Sabino Leone fra NYIOOC her

Find Sabino Leone ekstra jomfru olivenolien her

 

SKRIV DIG OP TIL VORES NYHEDSBREV
Få gourmet inspiration og tilbud 2-3 gange om måneden
Ja tak til at modtage nyhedsbrev fra OLIVIERS & CO