Gastro-venner: Kunstbryggeriet Far & Søn

Lige nu har vi tilbud på Borino Fizz fra Kunstbryggeriet Far & Søn - se mere her.

Det er ikke nogen stor hemmelighed, at vi i Oliviers & Co er mad- og smags-nørder. Vi elsker gastronomisk håndværk og passionerede mennesker, der arbejder med den gode smag og med at udvikle kvalitetsprodukter.

Vi samarbejder med spændende madmennesker og kuraterer, ud over vores olivenolier og sydeuropæiske delikatesser, et lille nøje udvalgt udsnit af vores personlige yndlingsprodukter fra danske ildsjæle.  

Da vi opdagede Borino Fizz fra Kunstbryggeriet Far & Søn var det kærlighed ved første tår! Borino Fizz er en fermenteret, alkoholfri drik med naturlige bobler, dvs. ikke tilsat kulsyre. Der er tre varianter af Borino Fizz, nemlig Botanicals, Gentle-thai og Hibiscus, alle udviklet til på forskellig vis at passe sammen med god mad med spændende smagsindtryk og noter, som vi kender det fra vinens verden.

 

Botanicals Borino Fizz fra Kunstbryggeriet Far & Søn
 

 

"Botanicals er let perlende, forfriskende og tør, åbner for smagsnoter af citrus. Nyd den i Champagneglas til aperitif, lette grønne retter eller til fisk og skaldyr."

Der er langt imellem de spændende alkoholfrie alternativer til middagsbordet. Alle kan lave en saft og tilsætte kulsyre, men få kan mestre at fermentere, så de naturlige bobler forekommer – det er deri håndværket virkelig ligger.

Derfor kontaktede vi straks bryggeriet, der ligger i Svendborg, og fik en god snak med Bo Rino Christiansen (der er "Far"), så vi kunne få de gode sager på hylden og historien bag Borino Fizz. Læs med her, når Bo fortæller om at sætte smagsoplevelsen før alkoholprocenten, og om hvordan navnet Kunstbryggeriet Far & Søn opstod.

alkohol fri far og søn kunstbryggeriet oliviers og co

Hvad er historien om Kunstbryggeriet Far & Søn kort fortalt?

"Kunstbryggeriet Far & Søn startede egentlig som et kunstprojekt, hvor vi fortolkede digte i øl. Det foregik sådan, at forfatteren skrev et unikt digt til mig og min søn, og vi havde så 15 min til at dechifrere det i en smag, og derefter bryggede vi øllen.

Vi udstillede sammen med kunstneren over 40 forskellige steder i Danmark. Det gav os mange sjove oplevelser og en fantastisk platform at øve os i smag og metode.

Man kan høre en podcast, Poesi på flaske, fra dengang, vi var mere kunst end bryggeri her: https://www.helleansholm.com/fashion

Efter nogle år blev vi et "rigtigt bryggeri" og åbnede også en restaurant. I restauranten opdagede vi, at der var en stigende efterspørgsel efter alkoholfrie varer, men vi kunne ikke finde et godt alternativ med en god smag tilpasset mad, der ikke efterlod gæsten kulhydrat-mæt. Så vi begyndte at udforske, hvad vi selv kunne i bryggeriet, og det blev så til de 3 alkoholfrie produkter, vi har i dag."

"Far" Bo Rino Christiansen og 'Søn" Fabian Xander Nørregaard

"Far" Bo Rino Christiansen og "Søn" Fabian Xander Nørregaard

Hvilke smagsoplevelser er du særligt optaget af lige nu?

"Jeg kan egentlig godt lide helt ærligt og simpelt mad, og at mad smager af det, det er. Rent smagsudviklingsmæssigt arbejder jeg i øjeblikket med mere alkoholfrit og især sukkerfrie alternativer, uden det bliver kunstigt og smagsfattigt."

Bo Rino Christiansen er 'Far' fra Kunstbryggeriet Far & Søn

Hvilken restaurant eller cafe vil du spise på, når landet endelig åbner op igen?

"En forkælelse på Falsled Kro bliver det helt sikkert til!"

Hvem i mad/fødevarebranchen følger du særligt meget med hos på instagram lige nu og hvorfor?

"Jeg følger særligt en gruppe der hedder "Milk the funk", der består af over-nørdede bryggere og handler om alternative tilgange til fermentering. Det skal være meget nørdet for at blive et emne."

 

Gentle-thai Borino Fizz fra Kunstbryggeriet Far & Søn
"Gente-Thai er forfriskende og let med en blid fornemmelse af pærer og ingefær. Nyd den i et hvidvinsglas og server til salater, kammuslinger og sushi."
Hvordan anbefaler du, at vores kunder sætter Borino Fizz i spil? 

"Borino Fizz gør det rigtig godt til mad, og det er her vi gerne vil højne den alkoholfrie oplevelse. Jeg ønsker det alkoholfrie ikke skal være et fravalg af alkohol, men et tilvalg i både smag og oplevelse. Nogen gange kan jeg have lyst til bare at undlade at tale om det alkoholfrie, for jeg vil egentlig meget hellere sælge den på smagen og boblerne. Jeg vil også anbefale kunderne at prøve bare at tænke smagsoplevelse før alkoholprocent.

På hver flaske er der mad anbefalinger, fx. Gentle-thai til Sushi. Botanicals til Østers, Hibiscus til de tungere retter."


Hibiscus Borino Fizz fra Kunstbryggeriet Far & Søn

"SMAGEN AF SOLMODNE SENSOMMERBÆR, MEN MED EN KONTROLLERET SØDME, DER ENDER UD I EN TØR NOTE. NYD DEN I ET STORT RØDVINSGLAS OG BEMÆRK HVORDAN SMAGSNOTERNE UDVIKLER SIG, SERVER TIL FYLDIGE HOVEDRETTER."
Hvorfor har I lyst til at lege med os i Oliviers & Co?

"Vi forbinder jeres forretning med god kvalitet, og det er vi dermed også sikre på, andre gør. Og det betyder meget for os, at vores produkter er præsenteret steder, hvor kvalitet og ærlige produkter er i højsædet."

Find Borino Fizz i vores sortiment her

Læs mere om Kunstbryggeriet Far & Søn her