Jordbær- og geraniumtærte med mandelflager

Uhm! Jordbær smager så dejligt, når de danske er i sæson, og vi spiser gerne så mange som muligt. Friske og som de er, i sprøde salater, til is og yoghurt og i sommerlige tærter.

Her får du vores lækre opskrift med geranium-marinerede jordbær og mandelflager. Kombinationen er helt sublim og lige skøn som eftermiddagskage, som dessert eller til en luksusbrunch.

DET SKAL DU BRUGE TIL 4 PERS.

250 g modne jordbær, skyllede og nippet
1 spsk geraniumeddike
3 æg
160 g stødt rørsukker
10 g vaniljesukker, lav evt. din egen, fx med den lækre madagaskar vanilje fra Mette Ravn
1 2/3 dl floral olivenolie, fx vores sommerolie Pago de Peñarrubia
150 g hvedemel
50 g mandelmel
3 tsk bagepulver
1 håndfuld mandelflager

 

Jordbær- og geraniumtærte med mandelflager, Oliviers & Co 

SÅDAN GØR DU

Lad de klargjorte jordbær marinere i en skål med geraniumeddike i 30 min.

Forvarm ovnen til 180 °C varmluft.

Pisk æggene sammen med rørsukker og vaniljesukker, indtil blandingen bliver hvid, og sukkeret er opløst. Tilsæt olivenolie og pisk igennem.

Bland mel, mandelmel og bagepulver grundigt i en skål, og rør forsigtigt blandingen lidt efter lidt i de piskede æg.

Hæld en tredjedel af dejen i en smurt tærteform, tilsæt halvdelen af ​​jordbærrene, og dæk med endnu en tredjedel af dejen, læg resten af ​​jordbærrene på toppen og dæk med den resterende dej. Drys til sidst med mandelflager.

Bag tærten i ovnen i ca. 35 min eller indtil spidsen af ​​en kniv kommer tør ud. Hold godt øje, alle ovne er forskelllige.

Server tærten lun eller afkølet, fx med kold danskvand med et par dråber geraniumeddike.

Bon appetit!

 

Prøv også vores opskrift på verdens bedste koldskål med olivenolie og jordbær fra den dygtige Marie Havnø Frank

 

SKRIV DIG OP TIL VORES NYHEDSBREV
Få gourmet inspiration og tilbud 2-3 gange om måneden
Ja tak til at modtage nyhedsbrev fra OLIVIERS & CO

O&CO nyheder