Sprøde hvidløgsbrød med cremet gedeost, frisk tomat og basilikum | O&CO opskrift

Vores små sprøde hvidløgsbrød med cremet gedeost, friske, marinerede tomater og basilikumolie er den perfekte lille snack til frokostbordet eller til en skøn tapas. De er super nemme og et hit hos både små og store.

DET SKAL DU BRUGE TIL 4 PERSONER

3 modne tomater 
200g frisk, cremet gedeost (spørg din lokale ostehandler eller brug fx gedefriskost naturel fra Soignon, der kan fås i mange velassorterede supermarkeder)
4 skiver godt rugbrød/surdejsbrød
75 g smør
4-5 spsk. O&CO basilikumolie
4 spsk. O&CO tomat delice med Piment d'Espelette
7-8 friske basilikumblade
1-2 fed hvidløg
Flagesalt og peber

Sprøde hvidløgsbrød med cremet gedeost, frisk tomat og basilikum, O&CO opskrift

SÅDAN GØR DU

Skær brødet i skiver på 1 cm. Udstik brødet med små runde kageforme i den ønskede størrelse, og rist dem på en pande med lidt olivenolie. Hvis du ikke har små runde kageforme, kan du skære brødene til i ønsket form. 

Skær tomaterne i tynde skiver og læg dem på et fad. Hæld basilikumolie på og drys med flagesalt og peber. Lad dem marinere ved stuetemperatur.

Rør den friske gedeost op med ca. 2 spsk basilikumolie med en gaffel i en skål til konsistensen er let og luftig.

Lad de ristede brød køle lidt af, og gnid dem med hvidløgsfed.

Smør et godt lag af den cremede gedeost rørt med basilikumolie på brødet, ca. 1 cm.

Smør derefter et tyndt lag tomat delice med Piment d'Espelette og så et ekstra tyndt lag af den cremede gedeost med basilikumolie på igen.

Afslut med 2 skiver marineret tomat, friske basilikumblade, basilikumolie på toppen og drys med lidt flagesalt og friskkværnet peber.

Servér og nyd!

____________________________________________________

SKRIV DIG OP TIL VORES NYHEDSBREV

Få gourmet inspiration og tilbud 1-2 gange om måneden

Ja tak til at skrive mig op til O&CO Nyhedsbrev
____________________________________________________

O&CO nyheder