Pink Grape Switchel | O&CO drinks

Nogle gange trænger man bare til en god drink! 

Vores gode ven Martin, der er en ferm bartender med bl.a. mange år hos skønne Ruby under skjorten, skruede denne her lækre opskrift sammen til en festlig lejlighed her i butikken.

Udgangspunktet var vores eksklusive vineddike med pink grape og inspirationen fandt han i en gammel læskedrik fra 1600-tallet, kaldet Switchel.

Pink grape vineddiken giver et funky touch og balancerer med det sødme og syrlighed. En skøn frisk drink, der helt sikkert vil imponere! 

DET SKAL DU BRUGE TIL PINK GRAPE SWITCHEL

1/3 cl pink grape hvidvinseddike fra O&CO
1 cl ahornsirup
1 cl æblesirup (fx fra Meyers)
1 cl friskpresset limejuice
2 cl friskpresset grapefrugtjuice
4 cl rom, vi anbefaler Angostura 5

Bland grape juice, limejuice og rom i et glas med is. Tilsæt ahornsirup, æblesirup og pink grape eddike og rør godt rundt. Pynt evt. med en båd grapefrugt eller lime, og nyd med lidt god musik fra højtaleren.

_____________________________________________________

SKRIV DIG OP TIL VORES NYHEDSBREV

Få gourmet inspiration og tilbud 1-2 gange om måneden

Ja tak til at skrive mig op til O&CO nyhedsbrev
_____________________________________________________

O&CO nyheder