Affiorato – årets første nye høst af ekstra jomfru olivenolie

Årets første nye høst af ekstra jomfru olivenolie, 'Affiorato', er endelig landet i butikken på Gammel Kongevej. Og vi har glædet os så utrolig meget! Igen i år har vores dygtige produktdirektør i Frankrig gennem mere end 20 år, Eric Verdier, udvalgt det bedste af det bedste fra årets første høst af koldpresset ekstra jomfru olivenolie fra Sicilien. Når man elsker sund, smagfuld olivenolie af højeste kvalitet er denne tid ligesom juleaften 🌿🤓

Affiorato fra OLIVIERS & CO - håndplukkede oliven til årets nye ekstra jomfru olivenolie

 

Affiorato – "det, der bevæger sig til overfladen"

Affiorato, der bogstaveligt talt betyder "det, der bevæger sig til overfladen", henter sit navn fra en traditionel, ædel fremstillingsmetode, der blev anvendt af de italienske olivenbønder igennem århundreder. Metoden tager udgangspunkt i, at olivenolie er lettere end vand og derfor bevæger sig mod olivenpressens overflade. På den måde sikrede man, at de gyldne, eftertragtede dråber af nektar opnåede en helt ren, frisk og delikat flydende form og smag. I dag bruger vi navnet 'Affiorato' om årets første høst af ekstra jomfru olivenolie. 

Affiorato fra OLIVIERS & CO - filtrering af olivenolie fra årets første høst

Geraci-familien – fjerde generations olivenolieproducent

Den smukke, grønlige olivenolie kommer i år fra Geraci-familien på Sicilien, der har produceret fantastiske olivenolier i fire generationer. Geraci'erne producerede faktisk også den bedste 'Affiorato' tilbage i 2018 - og i år, har de gentaget bedriften og er blevet udvalgt til O&COs hylder.

Affiorato fra OLIVIERS & CO - ekstra jomfru olivenolie af bedste kvalitet med strenge kvalitetskrav og fuld sporbarhed

Geraci familien har igennem generationer udviklet en unik udvælgelsesproces, der sikrer, at kun de bedste sunde Nocellara del Belice oliven udvælges og presses til årets Affiorato. De fine grønne oliven håndhøstes i oktober, dvs høstes tidligt på høstsæsonen, og resultatet er den lækreste cremede og græsagtige olivenolie med noter af grønne æbler, friskkærnet smør og mandler.

Affiorato fra OLIVIERS & CO - italiensk ekstra jomfru olivenolie fra årets nye høst 2020

Vi er super stolte af at kunne præsentere jer for årets Affiorato, der igen i år kommer i det smukke, dyb-grønne ydre fra O&CO. Som altid gælder det om at sikre sig sine olivenolier i god tid. Sidste år var Affiorato helt udsolgt i det tidlige forår. 

Madglade hilsner fra Nina & Mikkel 👩🏻‍🍳 👨🏻‍🍳


BESTIL 'AFFIORATO' HER

 

Spørgsmål om olivenolie? Find mange svar i vores FAQ om olivenolie her

____________________________________________________

SKRIV DIG OP TIL VORES NYHEDSBREV

Få gourmet inspiration og tilbud 1-2 gange om måneden

____________________________________________________

O&CO nyheder