Hjemmelavet lun rødkål med citronolie & hindbæreddike | O&CO opskrift

Vi elsker julemad - og en absolut klassiker på julemiddagsbordet er lun, syrlig og sød rødkål eller rødkålssalat. Vores stamkunde Pia havde forleden testet rødkål med vores citronolie og hindbæreddike, og hun kom begejstret forbi den anden dag. Og det bedste vi ved, er når I deler jeres opskrifter med os!

Hun havde ramt plet og har skabt en helt uimodståelig smagfuld og skøn opskrift, der er perfekt uanset om den står på and, gås, gris eller måske vegetar-retter på julemenuen.

Her får du Pias O&CO opskrift på en overdådig rødkål, der vil imponere dine gæster.

OPSKRIFT TIL 4 PERSONER

400 gram rødkål, snittet og skyllet
3 spsk O&CO citronolie
2 spsk O&CO hindbæreddike
2 spsk sukker
Salt og friskkværnet peber

SÅDAN GØR DU

Varm en passende gryde op og kom citronolien i. Når citronolien er varm tilføjer du den snittede rødkål og lader den simre på medium-høj varme.

Når rødkålen er varmet godt igennem og gennemfarvet rød (ca. 12-18 min), tilføjer du sukker og lidt tid efter hindbæreddiken i gryden under omrøring.

Når rødkålen har den ønskede konsistens (vi fortrækker en rødkål der er let mør, men stadig med bid i) skruer du ned for varmen. Og så skal du bare smage din rødkål til med salt og peber.

Anret rødkålen i en smuk forvarmet skål, når and, gås eller andet tilbehør er klar til servering. Får I mod forventning ikke spist det hele, er rødkålen også vildt lækker til frokost 1. juledag.

Bon appetit og glædelig jul 👩🏻‍🍳 👨🏻‍🍳

 

Find også inspiration til snacks og bobler til nytårstalen og nytårsmenuen

 

____________________________________________________

SKRIV DIG OP TIL VORES NYHEDSBREV

Få gourmet inspiration og tilbud 1-2 gange om måneden

____________________________________________________

O&CO nyheder